Med nogle kloge ord fra en klog dame fra holstebro (som jeg dog stadig prøver at fortolke helt) har jeg bestemt mig for IKKE at synke ned i dyndet, skønt det synes ufatteligt tiltrækkende.

Min konvertering til undulat er fremskridende og indvielsen s dato er nær. Mangler endnu mit gule jakkesæt, men har fået lov at låne Homers, selvom det strammer lidt på mine medbragte deller (men undulater kan vel også være lidt buttede!!).
Det lalleglade der karkateriserer undualter, tror jeg ikke jeg vil adoptere ikke endnu, men hvis jeg fjerner det lallede, så beholder jeg det glade. Dette skal organiserers på denne måde, at jeg bliver nødt til at være praktisk; dvs. tvinge mig selv til a være praktisk..og dødelig..ha..ha.

Punkt1:

Sorgen og angsten for jakob tynger hver dag og jeg kan hverken gøre fra eller til, end at støtte og hjælpe ham så godt jeg kan. Ergo...det gør jeg allerede. Jeg kan ikke fjerne svulsten, selvom jeg gerne ville. Men det hjælper hverken på jakob eller mig selv og mit eget liv at jeg hele tiden går og er nedtrykt over noget jeg ikke kan ændre. Min kroniske angst for at mist er jeg nu begyndt at leve med side om side, hvor den før gik et par skridt bag mig.
derfor bliver jeg nødt til at skubbe det lidt til en side og give plads for mere positve ting. Jeg har efterlyst det positive og har nu erkendt at det kommer fra mig selv. meget af det ihvertfald.
Så første punkt på dagsordenn er at jeg må acceptere og prøve at lære at leve med det.

Punkt 2:

Med tankerne på punkt 1, skal jeg fra nu af fylde noget mere indhold i mit liv for at balancen igen bliver til. Jeg har ikke lavet andet end at arbejde lidt enganimellem, gå og vente på at lejligheden bliver solgt (hvilket ikke sker) og blive mere og mere frusteret. derudover kommer tankerne om jakob og tynger endnu mere.
Ergo har jeg besluttet mig at enten melde mig til et kursus eller et foredrag eller bare fylde noget mere på mit liv, mens jeg venter. Så jeg kan få tankerne et andet sted hen.
Endvidere har jeg bestemt mig for at lejligheden IKKE bliver solgt gennem dette firma og nu vil jeg istedet vente på at kontrakten udløber, finde et større og kompetent firma og se hvad der sker. Spanien skal nok komme!!!

punkt 3:

Jeg tog et stort skridt i går
skønt modet svigtede mange gange. jeg konfronterede mn veninde i en mail om mine tanker og fik så svaret; hun har det skidt her for tiden og det har intet med mig at gøre. vi er stadig venner. Det lettede, men jeg tror måske jeg gjorde mig de forestillinger fordi hun plejer at sige sådane noget til mig. nu er der noget konkret og nu kan jeg hjælpe og støtte hende, når hun har brug for det. Det var rart og jeg har lært noget.

punkt4.

En anden ting jeg har lært eller er ved at lære er at der er bare nogle ting jeg ikke er herre over, men de ting jeg er herre over er mig selv. Og fra nu af vil jeg være positiv...ikke hele tiden, men for det meste. gøre de ting der gør mig glad, omgive mig med de mennesker der gør mig glad og ikke altid være så høflig.
det værste der kan ske er at jeg får at vide at jeg skal holde min kæft og det dør man da vist ikke af, tror jeg.

Punkt5:

Jeg skal leve med min angst for miste. det kan jeg se nu. Jeg skal ikke ignorere den, jeg skal prøve at forstå den. Hvor den kommer fra, hvorfor den bliver her og om den kan gøre noget godt. det er mine lektier.
Det bliver sikkert hårdt, men spændende og interessant.

punkt6:

og så tror jeg bare jeg vil ud og leve mit liv.

Nyde fyldepennen og alle dets herlige og kærlige væsener, hvor jeg tit har fundet trøst og støtte og inspiration.
Jeg har ledt efter ord til at beskrive lottemors og floffys hjemmeside, men det kan jeg ikke.
Jeg er bare så glad for den.

kærlig hilsen camilla