Regel nummer 5 fra Flinkeskolen:

"Lad være med at sige når du er skuffet over din veninde til din veninde. Vær konfliktsky og lyt ikke til dine egne råd du giver andre. Det er lettere at gå og surmule"

gid det var anderledes, men hun har skuffet mig for sidste gang. gid jeg kunne sige det til hende. Har lyst til at skrive, men min åndsvage natur fortæller mig at så kan det også være ligemeget. Jeg nægter at halse efter en person, som alligevel ikke gider være sammen med mig. Sådan læser jeg hendes opførsel.

altid mig der ringer. Altid mig der tager inititativ. Altid hende der aflyser. fint nok.....jeg flytter snart til spanien, så slipper hun helt for mig. Men nu er stædigheden kommet og jeg nægter at gøre mig mere til grin.

Jeg gider ikke fortælle hende noget mere, fordi jeg tror ikke hun gider høre på det. Det gør bare ondt. Jeg troede vi var sjælefrænder. Det var vi ikke!

Nå, op på hesten igen. Men jeg desværre dybt skuffet. Den skuffelse går ikke væk lige med det samme.
HUn plejer at være den jeg kan fortælle alt, hvorfor kan jeg så ikke fortælle hende dette her. men sådan har jeg sgu altid været mht. mine veninder. MIn mor og min kæreste, ja de får sandheden med det samme, jeg proklamerer højlydt om hvor vigtigt det er at sige hvis der er noget galt og lusker væk i krattet og gemmer mig for mine egne ord, når det gælder veninder.
Det forstår jeg ikke. Kratluskeren af karat.

Det er lettere for kratluskere at gemme sig, soppe rundt i deres egen selvmedlidenhed, titte fornærmet ud mellem grenene og se misundeligt til mens de andre færdes ude i ærlighedens lys. Bla....du er pinlig, camilla. Ja, jeg ved det godt, men modet svigter. Konfliktenksyen trækker sig sammen og sender sin pinlige regn ned over mig.

Åndsvagt...åndsvagt....jeg ved hvad jeg burde, men jeg både tør og vil ikke, vil ikke fremstille som en hungrende hvalp der bare gerne vil klappes lidt...bvadr!!

Men hvem skal jeg så fortælle om hvor dårligt jeg har det, hvor ked af det jeg er...nå, jeg har prøvet det før...er åbenbart ikke nået så langt i processen somjeg troede..ikke på det her punkt. du er pnlig, camilla, pinlig og stædig. Æselet, kalder de dig ude i byen.
Men i alt den tid vi har været veninder, ca. 2 år, er det kun mig der har ringet, kun mig der har taget initiativ....skal det være sådan, er jeg urimelig...jeg kan ikke huske reglerne for venskab mere, ved faktisk ikke om jeg nogensinde har fået dem da jeg blev medlem.

Jeg må tænke....