21 år siden

fø'sdag med overraskelse..!

Omvendt ordstilling og te...
David Hansen...
9 måneder, 29 dage siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
8 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
Sig appelsin - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
9 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
En slange i huset
Anastasia
12 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
9 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
8 måneder, 22 dage siden
Svampe.
Ruth Christe...
8 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
12 år siden
Surkål
Vina Frank (...
5 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
10 år siden
Hvis jeg var en fisk ...
Halina Abram...
7 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
9 år siden
Sikkerhed - What for?
Marlene Gran...
12 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
10 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
9 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
9 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
7 år siden
Haven og højrefløjs ateis...
Kenny Raun (...
4 måneder, 10 dage siden
Tiden er går
Halina Abram...
7 år siden
Op på den hest!
Bastian
12 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
10 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
10 måneder, 19 dage siden
Dagene der forsvandt som ...
David Hansen...
9 måneder, 25 dage siden
Hold da op - kl. er næsten 01 og jeg burde altså gå i seng, men det har været en lidt overvældende dag, så jeg har lige brug for 5 minutter her ved computeren...

Fredag aften tog jeg med toget op til Peter, der havde haft aftenarbejde på broen. Han hentede mig ved toget, og vi hyggede lige en times tid, før vi gik i seng. Lørdag stod han tidligt op for at være med til noget efteruddannelse inden for hunde-dommer-faget, mens jeg tillod mig selv at blive liggende lidt længere... Stod op ved 10-tiden og havde det helt fint med udsigten til næsten en hel dag alene i sommerhuset. Helt slappe af, kunne jeg nu ikke, jeg havde lovet Peter at gå en runde med støvekluden og -sugeren, og jeg skulle ha' lavet forarbejdet til en børnefødselsdag, i dag søndag, men det var OK - jeg havde faktisk en rigtig god dag i mit eget selskab. Sidst på eftermiddagen kom Peter hjem igen, og han havde sine tre børn med, som skulle være hos os i weekenden. I aftes hyggede vi med Melodi Grand prix, slik m.m.

I dag startede også helt fint - vi fik alt klart til fødselsdagsgæsterne, hele Peters familie, som skulle komme ved middagstid, så alt gik som det skulle. Efter middagen var vi en flok, der havde lyst til at gå tur i skoven - vejret var mildt og solen skinnede, så det var rigtig dejligt.
Vi slentrede afsted, småsnakkede, børn og hund løb legende om benene på os. Lige med ET kom Peters hund, Pongo, farende bagfra og løb lige ind i Peter, der blev væltet omkuld og faldt så lang, han var.... Vi ville hjælpe ham op at stå igen, men han jamrede og jamrede, den stakkels mand, og så blev vi da klar over, at der var noget galt. Det gjorde vanvittigt ondt i det venstre ben og støtte på det, kunne han slet ikke. Hans mor jeg forsøgte om vi kunne hjælpe ham tilbage til sommerhuset, men det gik ikke - hans smerter var for store, så han måtte ned at ligge i skovbunden, og der var ikke andet at gøre end at få fat i en ambulance og nogle Falck-folk, som kunne løfte ham på en båre. Som sagt, så gjort og hu-hej gik det til Ålborg sygehus. Peter fik støvlen af foden og blev røntgenfotograferet. Tja, sagde lægen, den er brækket 2-3 steder i anklen og skinnebenet. Peter skal opereres, men benet er endnu for hævet til at det kan lade sig gøre, så han blev indlagt, hvor han skal ligge stille i nogle dage indtil hævelsen fortager sig, inden de kan gøre mere for ham.

Men hvor var det dog held i uheld, at det netop skulle ske på sådan en dag, hvor hele familien var forsamlet. Der var ryddet totalt op i huset, Peters bror havde kørt børnene hjem til deres mor og Peters bil ind til sygehuset, så den stod klar til mig, og hans forældre havde taget Pongo til sig. Det var bare så fantastisk, at alt, simpelt hen alt, var ordnet næsten ned til mindste detalje, så det eneste jeg behøvede at tage mig af, da jeg kom tilbage til sommerhuset, var ar rydde køleskabet og sætte alle madvarerne ud i bilen for at tage det med herhjem til mig, og Peter kan ligge roligt på sygehuset uden at bekymre sig om noget andet end det dårlige ben. Hen på eftermiddagen kom næsten hele familien op på sygehuset til os - vi lavede lidt sjov med, at det jo er godt nok med fødselsdagsfester med overraskelser m.m., men at Peter nu ikke havde behøvet at gøre det Sååååå grundigt..!!))) Peters forældre fulgte mig tilbage til sommerhuset, da jeg var en smule usikker på vejen dertil, jeg er altså ikke den, der er bedst til at finde rundt i ukendte omgivelser.., så også på det punkt, var de en fantastisk hjælp.

Jeg snakkede med ham i tlf. da jeg kom herhjem i aften - han har fået noget smertestillende, så han forhåbentlig kan sove godt i nat. Ja, og så er vi lidt spændt på, om han får lov at blive på Ålborg sygehus, eller han skal flyttes herned til Vejle, hvor han jo har sin postadresse hos mig. Han vil helst blive i Ålborg, hvor han har flest omkring sig, både børn og forældre og søskende, men de havde talt om overbelægning, så han måske bliver nødt til at blive flyttet...., ja vi må se, hvad der sker. Helt egoistisk har jeg selvfølgelig ikke noget imod at ha' ham så tæt på, men jeg kan godt forstå, han helst vil blive i det kendte område.

Og NU er det helt bestemt sengetid - uret ringer kl. 5...(((

Godnat fra
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget fø'sdag med overraskelse..! er publiceret 09/02-2004 01:15 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.