Nu er jeg vist ved at komme op af det hul, jeg ellers har siddet i længe, tror jeg – alt det, jeg skrev om i min seneste dagbog. Jeg føler i hvert fald en ro indeni, som jeg ellers ikke har mærket længe.

Det er noget underligt noget, at ”livets vej” skal være fyldt med alle de huller, men jeg tror faktisk, når jeg nu tænker lidt efter, at de altid har været på min vej, med større eller mindre afstand.
Min lærermester fra massage-uddannelsen i sin tid, sagde engang til mig, at det er i hullerne, vi skal lære noget, det er her vi skal føle og mærke efter, hvad der sker i vores inderste, og så tage erfaringen og lærdommen med os op af hullet til at komme videre på.

Altså skal man se på hullerne som en del af hele den proces, vores liv jo er, se dem som noget positivt, et led i vores individuelle udvikling. Det er bare pokkers svært at se fornuften i det, når man sidder dernede og kukkelurer…!

Jeg har det jo sådan, at jeg godt kan li’ at ha’ kontakt til mennesker via det skrevne ord, og jeg kan li’ at forsøge på at hjælpe, når jeg fornemmer andre har det svært – og præcis derfor er Fyldepennen jo perfekt for mig, også fordi jeg oplever at få det samme igen. Nu er jeg jo ikke nogen årsunge mere, så jeg har vel en del livserfaring at øse af, når jeg forsøger at gi’ noget godt/positivt videre – og gad vide, om ikke jeg har hentet rigtig meget af denne erfaring fra de huller, jeg har været i i tidens løb..??? Det tror jeg faktisk…
Dette siger jo så også noget om, at for at få lærdommen med sig, skal man jo turde at være i hullet – turde at føle, græde, rive sig i håret m.m., ja føle sin egen elendighed helt ind til marv og ben. Når det er levet igennem, tror jeg det slipper igen, og man kan begynde at se overfladen og dagens lys på ny – og hvor er den fornemmelse dog befriende..!!

Fremover, når jeg ryger i hullet, vil jeg forsøge at tænke "waw, hvor skønt - nu skal jeg lære noget igen..!" - men gad vide, om det bli'r særlig nemt..? Ingen har vel lovet os, at livet skal være let..., i hvert fald vil jeg forsøge ikke at se denne side af mig selv som noget negativt mere, men acceptere det som en vigtig del af mig.

Må jeg ønske alle jer derude en rigtig god dag – og til jer, der måske sidder i hullerne lige NU – bliv der, mærk, føl og tag så lærdommen med dig op. Det er det hele værd..!

Kærligst
Wildrose