11 år siden

Brændt Barn

Update - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
8 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
8 år siden
Dagen tiltaget 5 timer og...
Hanna Fink (...
10 år siden
Solrig tirsdag
Salomon
9 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
15 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
6 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
8 år siden
Syv år af livet - Dag 10/...
Ryan Raskoln...
3 måneder, 17 dage siden
På vej hjem
Halina Abram...
7 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
12 år siden
Da Mikkel på en måde fik ...
Olivia Birch...
9 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
Om at være tanketyven
Merida Dunbr...
5 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
10 år siden
En mission i livet
Salomon
9 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
10 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
10 år siden
Fjerde bog, næsten færdig...
JesperSB
3 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
11 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
10 år siden
Helbred 2
Hanna Fink (...
9 år siden
Misforstå mig ret:
Christian Ba...
10 år siden
Brændt Barn glæder sig som en forkullet tilsodet dåse til fest. Brændt Barn duller sig op på sådan en stilsikker og lækker måde. Brændt Barn viser lidt tan i en kridhvid smuk silkebluse og et kort, men ikke for kort mind you, Skaterskirt. Brændt Barn har endda fået sine spritnye Ganni stilletter imprægneret til lejligheden. Brændt Barn hænger den lækre Mulberry taske, med den fede eksklusive guldrem, over skulderen. Brændt Barn cykler til Refshaleøen og ligner en finanskrisemillion.

Brændt barn formår at sætte sin lille fede hånd direkte på glohed kogeplade. Brændt Barn fortjener forkullede knogler, indtil Brændt Barn måske i en alder af femogfirs muligvis kan lære at sky ilden.

Hybris nr 1: Hvis du ligner en finanskrise million, så er du som boligboblen, stor, blank og oppustet, og du vil eksploderer på et uventet positivt tidspunkt i tusind millioner changerende sæbefedtede små stykker. Katastrofal, men smuk, SMUK, i sin ynkelighed.

Hybris nr 2: En fest man glæder sig for meget til. Bliver en dårlig fest! En fest, hvor man har forestillet sig et minimum af ti forskellige succes scenarier, hvor man i sit lille hoveds lyse illusion selv har stået for kreationen af dialog og happenings is BOUND TO BE DOOMED.

Hybris nr 3: Selvophældt alcohol = selvopfyldende profetier. In so many ways.

Hybris nr 4: Du regner med at du ville score ET ELLER ANDET, fordi der efter Facebooks mening, kom så mange gamle flammer, at du ikke ville kunne sparke dig frem for ild. Min hjem var lækkert, ryddet, CLEAR. Jeg havde sgu støvsuget og taget skraldet ud! Jeg elendige douche· So fucking shoot me now. Jeg ville sikkert have haft tusind fyre, der ville med mig hjem, hvis mit stuegulv var tapeseret med beskidte trusser.

Hybris nr 5: At overhøre andres samtaler. Ignorance IS bliss. At have små fede, spidse elverører, som stikker sig ned i andres samtaler, som en teske i flødeskum. Det straffes og det straffes hårdt.

Hybris nr 6: At regne med det folk skriver på Facebook og i chats kommer til at ske. Slipset kom ikke. (Må han blive kvalt i den gordiske slipseknude).



Månen forsøgte at undgå mig, men på sådan en høflig, rar og polite måde. Må han drukne i øjnene på sin Ginger Fatamorgana Prinsesse. Må hendes røde giftige hår vinkle sig om hans krop, som en brand mands tusind fangtråde. Jeg er et Brændt Barn, men dog står jeg nu uden for bålet og kigger ind, på de som stadig vrider sig i helvedet flammer. Og Måne, du smiler til mig mellem spalterne af ild. Du kunne have taget MIN hånd, og jeg kunne have hjulpet dig ud. Du kunne have lagt din forkullede kind på min hvide svalende silkebluse og have været lykkelig. I stedet valgte du at lade dig overhælde med sprit og blive på risten. Du ser stadig lækker ud, men du har allerede været i ilden så længe, at du er blevet cancerfremkaldende. Jeg kan i min ulykkeligt forelskede skamfulde dumhed nedkalde nok så mange forbandelser over dit sparsomt behårede hoved. Du ville aldrig kunne føle dem, fordi du er et Brændende Barn midt i ilden. Du vil blive til aske snart, men det bliver uden mig. Gid du må blive en grå, grå trist ildelugtende aske. En aske, der lægger sig nedbøjet i et hjørne, og skælver i sin skrøbelighed, mens de andre flager hvirvler i luften.

Hele vejen fra Refshaleøen cyklede jeg hæsblæsende hjem, med to bøsser i hælene, som forgæves forsøgte at forstå hvorfor tårerne sprøjtede ud. Jeg havde kastet mine stilletter i cykelkurven og sendte med bare fødder ild ud i pedalerne. Da jeg kom hjem hulkede jeg en hel hovedpude fuld af sprittede tårer. Jeg er nu vågnet, som af et mareridt, bortset fra det fortsætter. Mit hoved er komprimeret med skam og dårlige minder og mine øjne er væskefyldte og bulnende under den udtværede make-up.

Det kan godt være, at det ikke giver mening. Det kan godt være at kommaerne sidder som en fuld grønlænders spredte øldåser. Det kan godt være at det ikke er fyldestgørende eller meningsgivende. Men nu poster jeg før min computer løber tør for strøm. Så sutter jeg endnu en svalende Sun Lolly i mig og lægger min kind på Bæk og Bølge. Gid jeg må vågne lidt mindre brændt, lidt mindre skamfuld og lidt mindre ulykkelig.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Brændt Barn er publiceret 04/08-2013 09:15 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.