Ååh... Jeg må indrømme jeg er ved at være en træt gammel én...
Jeg ved ikke om det bare er fordi jeg stadig ikke har genvundet mine kræfter ovenpå det første studieår, eller om det er fordi jeg på trods af det ikke er mig der skal giftes stresser lidt for meget op over det bryllup på lørdag.
Jeg mistænker, at det er det første der er gået over i det andet... Jeg føler ikke rigtigt det re ferie endnu... Og jeg har haft ferie i tre uger snart...
Det her skal ikke opfattes forkert... Jeg glæder mig rigtig meget til bryllup på lørdag, glæder mig til at se min søster blive gift, se hende i sin fine kjole, til at høre talerne og sangene, til en dejlig fest, til selv at holde talen for dem...
Men jeg glæder mig også bare til det er slut...
Har netop bundet sløjfen på de sidste risposer.... Selvom det ellers er gået smertefrit med alle de andre, jeg har lavet de andre dage, er det i dag kokset op... 1/3 af sløjferne måtte jeg binde op, fordi det simpelthen var for sjusket... Mine hænder var lige på nippet til at ryste, mine øjne til at falde i, min mave gør ondt og mest af alt havde jeg lyst til at rive det hele fra hinanden og smide det rundt i stuen... Bliver så hidsig når ting driller... Jeg er ellers tit meget tålmodig, og jeg elsker ellers nussearbejde... Men nussearbejde, der driller dethar jeg ikke tålmodighed til...
I morgen har jeg lovet Chris at komme over og hjælpe hende med bordkort (som jeg jo ellers havde taget på min ryg at klippe når først de havde printet dem på det rigtige papir, men de har ikke printet det endnu, så jeg er glad for at jeg ikke sidder alene med det nu... og så skulle vi have noget ned fra loftet, og kigge på forskellige småting... Lige nu orker jeg ikke... Efter en god nats søvn ser det nok anderledes ud. Håber jeg!!!!!
Fredag har jeg også sat af til at hjælpe med at gøre festlokalerne klar... Tror måske ligeså meget det er tanken om det der skal gøres, der gør mig træt.
Jeg var også letsindig nok til at lave en aftale med Lene i går aftes (vi skulle se Fringe), og med Camilla og Ronnie i dag - har været i Experimentarium alle sammen (deres fødselsdagsgave fra os). Det har været superhyggeligt, både igår og i dag, og jeg har nydt det, og tror også det er godt at leve lidt andet end at køre op i en spids over et bryllup der ikke er mit eget, men det tager selvfølgelig også på kræfterne, og er nok også medårsag til min overvældende, uoverkommelige træthed nu...

En ting mit lille ego også glæder sig enormt meget til på lørdag er at have min nye kjole på... Camilla og jeg var ude og finde kjoler i lørdags - med Erik på slæb... Vi startede i magasin i Lyngby, og fandt meget fint, men jeg havde jo tænkt mig at have lang kjole på, og de lange kjoler der var mindede mig mest af alt om noget strandagtigt eller var bare lidt kedelige at se på... (ikke at jeg forestiller mig jeg havde været det hele igennem - Erik brød sig ikke om Magasin, og var en rod uden lige - jeg der ellers meget overbevisende havde bildt Camilla ind, at han ikke ville være et problem overhovedet...). Der var nogle rigtig fine korte kjoler, som jeg var lige ved at hoppe på, trods længden - men så så jeg at de kostede fra 2000 og opefter (hæng mig ikke op på noget), og mit budget var altså maks 1000 - og det var kun hvis det virkelig var en kjole jeg var forelsket i.
I Lyngby storcenter fandt vi heller ikke lige drømmekjolerne, tilgengæld fandt jeg Erik et fint sæt i Lego Wear - for 175 kr!! Samlet ville det før vanvittigt tilbud have kostet 700 kr. En gang imellem har man lov til at være heldig...
Men tiden var fremskreden og vi piger var ved at gå lidt i panik... Vi skulle jo bruge noget tøj, og det var sidste dag jeg havde mulighed for at kigge mig rigtigt omkring :/ Jeg var lige ved at kaste mig over en lang kjole, som var ret pæn, men egentlig ikke sad fantastisk på mig - den kostede 700 kr. Men jeg kunne bare mærke den dér skuffede følelse i maven, så jeg hang den tilbage.
Camilla havde været lidt omkring på nettet, og havde fundet en butik, Miss Nicolai, der skrev at de var ved at gøre plads på lageret, og skulle tømme ud i noget af det gamle... Den lå så i København, tæt ved Købmagergade... Camilla var på cykel og jeg var i bil... Jeg holder mig normalt til to hovedregler (udover de gældende regler - naturligvis), når jeg kører bil: 1) Jeg kører så lidt som muligt på motorvej (fordi man så hurtigt kan komme så grueligt meget på afveje, hvis man ikke lige får lagt sig i rette bane og kørt af det rigtige sted....) 2) Hvis jeg kører i København (hvilket jeg absolut kun gør i nødstilfælde og kun med en kortfører (OG evt GPS) ved siden af) så skal det kun være gennemkørsel, jeg nægter at begynde at bakse med parkeringspladser i København! Der er alt for mange ting at holde øje med, og jeg har det med at gå i panik og køre åndssvagt eller forkert.
Men denne mulige udflugt til Miss Nicolai, kom altså til at kræve, både at jeg kørte på motorvej OG at jeg kørte samt fandt en parkeringsplads. Jeg fik Camilla til højtideligt at love at hun ville være en god guide, og at hun overtog rattet hvis vi kom ud i en kringlet parallelparkering.
Jeg var så stresset på turen ind... Var lige ved at fortryde, og da vi endelig fandt en parkeringsplads, var vi 1 km fra butikken, og holdt på en parkeringsplads, hvor man kun havde en time.
Men vi kom til Miss Nicolai, og allerede udenfor fandt jeg den fineste kjole - kort ganskevist, men sat ned til 300 fra 1500. Så synes godt jeg kunne tillade mig at købe den bare for forkælelse, og ikke nødvendigvis til bryllup. Og så havde de 3 (4?) stativer, lige indenfor døren fyldt med lange kjoler nedsat til hhv. 300, 500 og 800 (mener jeg). Fandt en fin brun én, og en lyserød der dog var for lille til mig, men var Camillas størrelse... Camilla fandt også en masse mere, jeg kunne såmænd også godt være blevet ved, men havde lidt den der enkelte time i baghovedet, så ville kun hive de ting ned der absolut tiltalte mig, og ikke alt det, der måske tiltalte mig, og da hun så (damen i butikken) foreslog os, at vi lige prøvede for at tjekke at størrelserne var de rigtige for os, før vi fandt for meget mere frem, fulgte vi rådet, og jeg blev omgående forelsket i den brune lange, og fandt det ikke nødvendigt at sætte mig selv i et dilemma ved at prøve mere (udover selvfølgelig den fine korte til 300 som jeg bestemt også måtte eje, da først havde set den på).
Erik var så sød og tålmodig - hænger nok også sammen med at menneskekoncentrationen var knap så stor som i Magasin, og at der var stole/sofaer uanset hvor vi standsede op, at han blev talt til stille og roligt af dem der arbejdede der, og nok også med at jeg havde lovet ham lidt legetøj hvis han var rigtig dygtig. Dygtig var han i hvert fald, og mens jeg stod og klædte om, og han sad i sofaen ude foran kom Camilla og med sin ene kjole, og Erik udbrød "Hvor er du smuk, Camilla" lidt efter kom jeg ud, og han sagde "Du er også smuk mor... I er begge to smukke." (Ih sikke et stort stykke legetøj du skal have, min skat!) Damen der hjalp os fremtryllede lige en broche, til at bryde det brune, og nej hvor steg min i forvejen smukke kjole lige 10 levels i smukhed ;)
Så jeg måtte naturligvis have brochen med... Da jeg var nede at betale fandt jeg også lige et sæt øreringe, som kom med i farten... Alt i alt fik jeg vist betalt 975 kr, for to kjoler, broche og øreringe...
Der skal dog ikke herske tvivl om, at man også hurtigt kan få lov at betale en mindre formue for en kjole derinde - jeg var jo udelukkende gået efter tilbuddene. Men det er altså også kjoler, hvor der er kælet for detaljerne, og betjening er behagelig uden at være for meget...
Jeg nåede lige tilbage fem minutter efter tiden for parkering var overskredet, og Camilla kom 20 minutter senere... Så det gik lige ;)
Vi kørte tilbage til Lyngby, så Camilla kunne få sin cykel, og sluttede af med is fra Paradis (og Erik fik sit legetøj: 3 lykkeposer med legofigurer). Og jeg lovede lige at droppe kjolerne af hos Camilla, så hun ikke skulle til at køre med dem på cyklen... Det skulle jeg aldrig have gjort... kørte helt forkert, og måtte ringe og blive guidet tilbage :/ Suk, en eller anden dag lærer jeg det nok...
Kunne dog ikke dy mig for ved 9-tiden at sende hende en besked med teksten(efter hukommelsen): "Hej Camilla. Så er vi også kommet hjem, kørte lidt galt på vejen hjem, g min tlf løb tør for strøm, så det var lidt kedeligt :( Men nu er vi da hjemme og lever heldigvis endnu. Tak for en hyggelig dag." (indså ligeså snart jeg trykkede 'send', at jeg skulle have skrevet "forkert" og ikke "galt".
Det resulterede prompte i en sms og et opkald før jeg nåede at svare - tænkte at dette måtte være dagen af alle dage, hvor jeg kunne bilde hende ind, at jeg havde været knap 5 timer om at finde fra Lyngby til Ganløse... Det lykkedes ;)

I mandags var jeg så ude og klare de sidste indkøb til klargørelse af Michala til bryllup: Hårfarve (har en fræk rødbrun farve, der (hvis jeg selv skal sige det) klæder mig skidegodt!!), øreringe, der matcher brochen, og ellers lidt bånd til risposerne (var løbet tør)... Og hjemme igen fik jeg farvet mit hår og klippet Eriks, før jeg drog til Lene for at tilbringe en hyggelig aften i roligt og ustresset selskab (og muligvis den sidste gang jeg rigtig har været i hendes lejlighed - da hun har købt ny).
...Og hjem og bage tærte (der var færdig kl 00:10 i nat), som vi blandt meget andet, skulle have med på eksperimetarium i dag (frokosten var en del af gaven)....

Og hvorfor jeg sidder oppe så sent og skriver, når jeg er så træt som jeg er, og ved jeg skal tidligt op i morgen må guderne vide... Jeg ved det ikke.

Godnat