...må man have i benene.
Jep, det er lykkes mig at "fare vild" i min barndomsby i dag... Den by jeg har boet i de sidste 30 år, og som ikke er meget større end et frimærke...
Bo, Erik og jeg skulle på hyldeblomsttur i dag (sidste chance inden sæsonen slutter). Bo og jeg havde været ude at handle, og jeg satte så Bo af ved børnehaven og kørte hjem med varerne, hvorefter jeg på gåben skulle mødes med de andre ved stien ud mod et væld af hyldetræer...
Jeg vandrer glad af sted i mine egne tanker, med retning mod den sti, der ligger i nøjagtigt den modsatte ende af byen i forhold til hvor vi bor... Først da jeg står dernede og venter på de andre, begynder jeg at undre mig, for jeg kan da ikke lige huske hvor hyldetræerne skulle være i forhold til mig... Og så kom jeg i tanker om den anden sti - en spytklat fra vores hus, og som jeg i 6 år har cyklet ud af så godt som hver dag, på min vej til arbejde. Nøøj hvor følte jeg mig... Dum! Ringede og ringede og ringede til Bo, mens jeg gik tilbage, men han havde glemt sin telefon hjemme, men var dog ikke desto mindre blevet temmelig bekymret for hvad der dog var sket mig...
Hyldeblomster var der ikke mange tilbage af, og Erik var træt, så jeg gik tilbage med ham på skuldrene, og Bo kravlede ind imellem krat og brændenælder i sin jagt på en anstændig portion.
Sikke en succes ;) (Nå ja, det er dog lykkes ham at samle nok til at lave saft, så helt spild var det ikke - men jeg er godt nok blevet meget træt til ingen verdens nytte, kan jo altid håbe på, at der ryger et par kilo i svinget).

I morgen tager vi en tur til Odense hvis ellers vejret vil arte sig (det ser det nu ud til at ville på DMI). Så skal vi en tur i den fynske landsby, og spise indisk om aftenen - og jeg håber også vi når en tur forbi HC Andersens barndomshjem.

Vi får se....
Men hygge os det skal vi i hvert fald.

Michala