Igår var jeg tidligt på færde. Stod op kl. 7 og bød på et spejl til min søster på dba, som hun gerne ville have. Kort tid efter ringede ejeren og inden 10 havde jeg hentet det. Det var jo nærmest nemmere, end at gå i 5 fulde forretninger for at finde noget, jeg ikke vidste hvad var.

Nå, jeg skal holde jul hos storesøster. Hun bor i nærheden af spejl-ejeren, og jeg ville lige forbi at aflevere det, istedet for at have det med frem og tilbage henover Sjælland, på job osv. Og så spurgte de, om ikke jeg ville med nevøerne og dem ud at kælke. Fabelagtig idé. Det var utroligt smukt, og fantastisk stemning med alle de børn og voksne, der legede på bakken.

Jeg fik fortalt min søster om min bekymring med hendes samtale med min mor. Fik understreget, at jeg gerne synes hun måtte snakke med dem (forældrene), for néj, hun har ret, det skal jo heller ikke være tabu - som min søster blev ved med at sige. Men at hun virkelig virkelig skulle passe på at tage samtalen ikke kun for hendes egen skyld men også for min mors, og deres fælles forhold til hinanden. Ikke komme til at anklage mor... sige ting, der kunne støde hende. Prøve at forestille sig, at det var hende selv, der fik at vide, at hun var blevet 'en anden'.

'Jeg trænger virkelig til luft', sagde hun. Og sådan er de.... kvinderne i min familie. De trænger hele tiden til luft. Og min mor er den værste i virkeligheden, så storesøster har nok trods alt fat i den lange ende. Så kommer de til at tude og tale ud og gøre ved. Og forhåbentlig vil det hjælpe dem begge to. Det er rigtigt, at vi i nogen grad har snakket óm mor, uden at snakke méd hende.... nej, det passer faktisk ikke helt.. men jo måske min storesøster ikke har talt så meget med hende.... og set i det lys er det en god ting. Hvis der er noget min mor ALDRIG mister, så er det fornemmelsen af, hvad der forgår omkring hende. Hun har et socialt instinkt af de overnaturlige. Og der er ikke noget mere forfrysende, end fornemmelsen af at være holdt uden for. Fornemmelsen af at folk taler bag ens ryg. På den måde har søster ret i, at det er langt langt bedre at få talt ordentligt med mor.

Mmm, men det bliver ikke før jul. På en måde heldigvis. Og jeg glæder mig til at se dem alle sammen helt vildt i år. Jeg glæder mig til jul.

Mine søstre siger, at jeg nogle gange har tendens til at tale tingene i jorden som min far. Jeg synes min far er en slapsvans, så det bliver jeg egentlig lidt såret over. Jeg synes jo ikke jeg taler det i jorden. Jeg går bare og tænker, at det for min mor må være samme frygt, som hvis man er på vej ind i sindssyge. Det må være intet mindre end rædselsfuldt ikke at vide, hvordan ens hjerne vil udvikle sig over tid. Og det taget i betragning synes jeg hun er fantastisk til, ikke at lade det tage for meget plads. Og til at få det bedste ud af det hele....

Min storesøster var så skuffet og ked af mine forældres indsats overfor hendes drenge. Begyndte at græde. Jeg sagde at drengene er vilde med 'måfa' og 'måmo' og hunden... så et eller andet måtte de gøre rigtigt. Og hun sagde, at jeg havde ret. Jeg pippede om, at hun ikke var den eneste, der var bange og skuffet. At jeg er så angst og fuld af fortrydelse over, at jeg ikke kan introducere en evt. mand for min seje mor, som hun var engang... og det samme med børn, og hele den historie. Hun sagde, at det havde hun også godt selv tænkt.

Så gik vi der, gik videre og kælkede med ungene og svoger havde taget varm kaffe med. Selvom jeg ikke altid er vild med min storesøster og hendes forhold til hendes mand, og børn osv. osv. osv. Så er jeg så taknemmelig for at have dem. Min familie er støbt af guld, hele banden. Min storesøster vil altid kun det bedste.