Tog tidligt hjem fra arbejde idag, kunne simpelthen ikke overskue varmen. Og så fylder Thomas temmelig meget i mine tanker idag, så har ikke været særlig produktiv.

Har det egentligt lidt underligt, for på én side er jeg helt oppe på en sky efter min vidunderlige søndag sammen med Thomas, men på den anden side har jeg også dårlig samvittighed. Men jeg har ikke dårlig samvittighed overfor Kenny, men over at jeg IKKE har det overfor ham. Er jeg begyndt at være ligeglad med Kenny?

For nogle uger siden begyndte jeg at skrive et langt brev til ham med alle mine følelser. Har redigeret og skrevet lidt til nogle gange, men har ikke sendt det til ham endnu. Er ikke fordi jeg ikke vil snakke med ham omkring alt det her, men nærmere for at få det hele med. Jeg vil nemlig gerne snakke med ham om hvad der sker oppe i mit hoved, men kan godt blive forvirret over mig selv engang imellem, så for at være sikker på at få det hele med (og få det fortalt på den rigtige måde) har jeg valgt at skrive det ned. Overvejer lidt at sende det til ham her inden jeg tar på ferie på søndag, så har han en uges tid til at tænke lidt over det og så kan vi snakke sammen om det når jeg kommer hjem igen.

Jeg ved ikke hvad der sker med mig i denne tid. Føler at jeg er kørt fast og at jeg bare skal ud af det, så har haft sådan en lyst til at tage ud og score et eller andet "tilfældigt". Og det var så lige Thomas der kom indenfor rækkevidde. Men har det vildt mærkeligt mht Kenny, ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig overfor det. Snakkede lige med ham på skype for lidt siden. Fortalte ham intet om igår, sagde bare jeg havde haft endnu en kedelig weekend. For kan mærke at jeg jo elsker ham stadig så det sidste jeg vil er at gøre ham ondt. Derfor skal jeg slet ikke fortælle ham noget som helst om Thomas, uanset hvad der sker mellem ham og jeg.

Og meget apropos fremtiden så kom jeg til at tænke på vej hjem derovre fra igår på Thomas og jeg i fremtiden. Har aldrig tænkt på at han skulle være en stor del af mit liv, men det har jeg virkelig lyst til nu. Har lyst til at se ham jævnligt og lave ting sammen med ham og snakke og grine og fnise sammen med ham. Og elske med ham. Jeg ved dog ikke helt hvordan han har det med det. Jeg kan mærke at han holder utroligt meget af mig, men tror heller aldrig han har tænkt på at jeg evt. skulle fylde meget i hans liv. Og må ærlig indrømme at afstanden slet ikke afskrækker mig, 270 km er jo ingenting i forhold til 5000 km. Jeg vil jævnligt komme til Sjælland/Nordsjælland med arbejde og han er også tit i Viborg og arbejde, så det skal vi nu nok finde ud af.

Men puha, hvor er jeg forvirret. For jeg vil heller ikke have det skal være sådan at jeg bare tar Kenny fordi Thomas ikke vil noget. For så har jeg jo samme problem næste gang der kommer en lækker fyr forbi. Hvis jeg vælger Kenny så skal det være af de rigtige årsager, uanset hvordan det kommer til at gå med Thomas så.

Så går sådan på en lille lyserød sky samtidig med at der hænger en lille sort en ovenover mig......