Det har bare været en noget nær perfekt uge...
Chef + kone har været på ferie - i udlandet, så det har bare været skønt at være på arbejde...
Eleven og jeg har bare haft det super sjovt sammen. Jeg tror min kollega føler sig lidt udenfor... Men det tager jeg mig nu ikke af. Hun er okay, men jeg er nu en smule træt af at hun render rundt og spiller chef. Heldigvis er eleven virkelig fantastisk! Jeg havde aldrig troet jeg kunne have det så sjovt med en der er så meget yngre end mig. Men det spiller tydeligvis ingen rolle.
Hun er den eneste jeg har betroet alt til.
Det er simpelthen super dejligt at have en som man bare kan tale med alt om. Og hun fortæller også mig de personlige ting. Fantastisk.

Min ene kat er så verdens bedste kat.
I onsdags, da jeg kom hjem fra arbejde, skulle jeg lige ordne et par ting på nettet og satte mig derfor ved computeren. Op af væggen ved siden af, står kærestens pokerbord, og pludselig kom den ene kat (ikke hende jeg selv har flasket, men den anden) springende hen og gik til angreb på pokerbordet.
Hvor usandsynligt det end kunne være at jeg endelig skulle være så heldig, skreg jeg straks til kæresten at han skulle kigge bag bordet. Og YES! Heldigvis. Der var den forpulede lorte slange som har været væk så længe.
Han nåede lige nøjagtig at få fat i den og nu er den så afleveret til min kollegas onkel, som meget gerne ville have den!
Det var bare så lækkert endelig at komme af med den!
Min kærestes far ville af med den for omkring fire måneder siden, og vi nåede kun at have den i en uges tid, før den stak af fra terrariet. Efter tre måneder fandt jeg den på køkkenbordet, og var ved at besvime af chok - jeg rystede seriøst i flere timer efter - men efter to dage var den stukket af igen. Selvfølgelig lige da vi havde fundet en der ville overtage den.
Da den stak af første gang gik jeg totalt i panik og truede med at flytte ud af lejligheden, men jo længere tid der gik, jo mere fik jeg det på afstand og tænkte faktisk slet ikke over det længere.
Da jeg så fandt den, og det hele kom tæt på igen, burde jeg have været lettet, men var det egentlig ikke helt.
Alligevel var jeg dog glad for at den var dukket op.
Da den så forsvandt igen, fik kæresten og jeg et mega skænderi, fordi jeg IGEN gik i panik. Men endnu engang glemte jeg det lidt som tiden gik.
Da min kat så fandt den, og vi fik afleveret den, blev jeg meget lettet.
Jeg kan dog ikke lade være med at kigge mig omkring inden jeg sætter mig i sofaen og sådan. Der går nok noget tid før jeg vænner mig af med det igen... :-D
Men møgkræet er væk!!
Og nu har vi kun den store slange tilbage. Som jeg heldigvis har det en hel del bedre med. Hvis den stak af, ville jeg også få pænt nemt med at finde den igen...
Og mine katte beskytter mig jo... ;-D

Så har vi budt på et hus. Tør næsten ikke skrive for meget om det. Håber virkelig vi får det. Og får svar mandag. Krydser fingre...

Og mine blodprøver kom tilbage helt perfekte.
Og kærestens... Ikke helt så gode... Håber vi kan klare det, trods hans latterlige stædighed...!!

Til gengæld viste de andre prøver ikke noget. Så han er ikke døende... Endnu... Men eftersom det er arveligt, og hans far først har fundet ud af det nu, skal han tjekkes jævnligt, da det sagtens kan udvikle sig endnu... Det håber jeg sgu ikke! Det er svært nok at se hans far blive svagere og svagere. Og vide at han snart skal have en transplantation. Og hvis ikke farmoren bliver godkendt, vil min kæreste donere...
Den er sgu svær! Jeg kan sagtens forstå ham, jeg ville sandsynligvis også gøre alt for at hjælpe mine forældre. Alligevel er den svær...
Det var godt nok også ubehageligt da hans far skulle fortælle os "nyheden". Det er ikke lige det man hører hver dag. Og jeg vidste ærligt talt ikke hvordan jeg skulle reagere... Hvad gør man når man får af vide at ens svigerfar muligvis kun har et år tilbage??

Jeg har weekend vagten. Så udover at jeg har været på arbejde idag, skal jeg også lørdag og søndag. Mandag er min chef + kone tilbage og jeg ved at jeg bliver kaldt ind til en såkaldt velfærdssamtale... Jeg må indrømme at selv om det trøster mig en smule at vide at han ikke KAN fyre mig, gruer jeg alligevel for samtalen. For jeg er næsten 100% sikker på at han vil benytte lejligheden til at svine mig til... Igen.
Og jeg har enormt svært ved at smide mit trumf kort på bordet = fagforeningen. Som er helt opdateret...

Udlejer er kammet helt over, og jeg skal bare ud herfra hurtigst muligt. Jeg føler mig overvåget konstant, og tør dårligt trække vejret... Lige meget om jeg så ikke foretager mig noget som helst, gør jeg noget forkert i hendes øjne. Det er imponerende! Min lejlighed SKAL bare siges op inden d. 1!! Ellers overlever jeg ikke!!

Hvor jeg dog håber at de næste par måneder vil gå lidt hurtigere, så jeg kan få taget hul på et nyt kapitel af mit liv!

Ovenpå denne dejlige uge (trods alle de små ting) kan jeg ikke lade være med at være urolig for at der nu følger noget mere modgang...