Tillykke Tanja, Pennen og Isbjørnen

i bad med Noa
Peter
9 år siden
Brunkager
Hanna Fink (...
10 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
12 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
9 år siden
Fødselsdagsweekend.
Michala Esch...
16 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
11 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 11 måneder siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
7 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
Et lille hjerte krydser m...
ingelnielsen
11 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Еnke
Halina Abram...
7 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
8 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
12 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
4 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
9 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
11 år siden
200
Jette Peters...
8 år siden
Kære Dagbog

Sidder og summer lidt over dagens - eller rettere gårsdagens - begivenheder.

3 fødselsdage på stribe. Noget at sige til, at jeg føler mig lidt tom lige nu, hvor det hele er slut? :-)

1. Tanja:
Min dejlige og underskønne datter Tanja blev 6 år og nøj, hvor har hun også glædet sig længe til denne fødselsdag, som nu betyder at hun nok inden længe får besøg af Tandfeen. 'Hende' glæder Tanja sig meget til at møde.
Jeg vækkede hende med en lille fødselsdagssang. Til gengæld fik jeg jordens herligste smil og stille kommentar:
- Mor, jeg er meget meget bekymret, hvorefter hun strakte sig og gabte søvnigt.
- Bekymret? spurgte jeg forvirret. - Jamen dog Tanja, hvorfor er du dog bekymret?
- Ohh... nej, jeg mener 'glad' selvfølgelig, hvorefter vi fik os et gevaldigt morgengrin.
Dernæst gik det slag i slag. Drengene fik også lykønsket hende, og skoletasken skulle pakkes med godter og søde sager, som skulle deles ud oppe i klassen.
Af gaver fik hun 2 bøger. Hun skulle også have haft et dukkehus, men det kom i søndags, og gik ikke hendes lille næse forbi, og bagefter kunne jeg altså ikke få mig selv til at tage det fra hende *G*
I aftes var Besserne her så til kaffe og lagkage a la Lasse, husets bagermester. Selv skulle jeg ikke have noget, og vist godt for det, for Tanja spiste da som et tærskeværk. Skeen nåede ikke munden før den var på tallerkenen igen. Det var da lige før ingen andre end Tanja fik lagkage *G*
Af Besserne fik hun: 1 rødbrun meget lækker vinterjakke med ditto bukser, nye bamser som vedhæng til skoletasken, et skab og en potteplante til dukkehuset samt 1 par strømper, så hun blev sørme godt nok begavet i alle ender og kanter *S*
I weekenden skal hun til sin far og også der holde fødselsdag, og senere på måneden kommer moster og familie, så også der holder vi fødselsdag, men så er det også slut med det for i år *SS*

2. Fyldepennen:
Tænk, jeg forstår det ikke. 3 år er gået allerede. Jeg kan slet slet ikke følge med, men sørme jo, det er skam rigtig nok.
Kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det hele startede, men kære Dagbog, skal jeg fortælle dig det, så ender det med, at du bare løber tør for papir, og det vil jeg ikke risikere :-)
Mange har i dagen løb sendt den ene varme hilsen efter den anden, og jeg er oprigtig rørt!
Sender en glad hilsen til os alle, for Fyldepennen er ikke kun min og Floffys, den tilhører ligeså meget forfatterne og de besøgende.
Det er som et stort puslespil, hvor vi hver ejer vores lille brik.
Lad det være sådan til evig tid.

3. "Isbjørnen":
Hva' ska' jeg sige? Sidder bare her og smiler fjoget ;-)
Han har pudsigt nok også kunne fejre fødselsdag i dag (øhh.. i går). Sidder stadig og udtænker, hvad søren jeg skal finde på at give ham i weekenden udover det allerede aftalte.
Hmm... det giver mig grå hår, men noget skal jeg nok nå at hitte på *S*

Og nu vil jeg summe videre, men det bliver inde under dynen, inden jeg sidder her og falder i søvn med hænderne på tastaturet :-)

Sov godt... Zzzzzzzzzz

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tillykke Tanja, Pennen og Isbjørnen er publiceret 19/09-2002 01:28 af Lise-Lotte Gerding (Lise-Lotte).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.