Dagene trasker af sted og det mest fantastiske ved dem er th. Svend er ikke død endnu. Egentligt må det gerne snart ske. Så det er ovre. Så jeg er færdig med ikke at turde træde ind af døren derhjemme.
ME er for overgearet. Det er fedt mange gange. Men lige for tiden har jeg ikke vold meget lyst til at høre på hende og en af de bedste veninder i skolen, er bare blevet lidt for træls at høre på: Men egentlig er hun stadig sød. Bliver bare rart at holde fri fra hende en uge. Slappe lidt af uden hende. De andre i skolen er skønne. For det meste selvfølgelig.

Th er fantastisk. Han siger nogle små ting, gør nogle små ting der bare gør det hele dét værd. Ting der gør at det slet slet ikke gør noget at man ikke lever singlelivet og render rundt og scorer fra højre til venstre, og dater nye og nye hele tiden. Aldrig kommer ind under huden på folk. Det gør jeg mmed th. Et stykke længere ind igår. Snakkede om mange ting. Fremtiden. Det føles underligt. Nogle gange taler vi som om at vi skal være sammen til den tid. Andre gange som om vi ikke skal følges. Og om vi skal lidt af vejen. Jeg ved ikke hvor længe det kunne blive ved. Men altid er uvirleligt for mig. Han er færdig et år senere end mig med skolen. Og jeg skal ud at rejse. Ingen kontakt i mindst 3 måneder. Kan man overleve det? Eller nærmere kan vi overleve det? Og vil vi overleve det. Og så er der andre ting. Ved ikke hvor han vil tage sin uddannnelse henne. Jeg ved at jeg vil tage min i Aalborg. Vi snakkede om bryllupper. Om hvirdan det skulle være.
Han sagde: det lyder ikke som om du vil giftes?
Mig: Nej tror jeg heller ikk jeg vil.
Ham: Det vil jeg!
Mig: Kan også godt være det ændrer sig. Ved det ikke..
Ham: Det var godt.
Som om at det skulle være os. Og kunne se det fantastiske i det. Men også det skræmmende. At han skulle være den eneste ene for evigt. At det her skulle være ægte. Det er underligt. Som det er nu, er det skønt. Men ved ikke mere. Det kommer man vel aldrig til. Og det gør ikke noget. Og ja. Men han er rar. Han er en rigtig dejlig kæreste. Han er smuk indeni. Det synes jeg. Det jeg kender af ham er. Må jo se hvor langt det varer. Kunne jo slutte hvert sekund. Og nogle gange er jeg bange. Bange for at det er MIG der fucker det op. At jeg gør noget, jeg ikke burde. At jeg blev fuld nok og stod og snavede en anden. At der skete et eller andet. Og også bange for at opgive mine drømme for ham. Det vil jeg ikke. Vil ikke opgive mine drømme... Det vil jeg ikke kunne. Jeg skal se verden.