det er paa disse tidspunkter at jeg isaer HADER at der ikke findes AE, AO, og AA paa diusse tastaturer. det er paa disse tidspunkter, hvor jeg har et stort behov for at foele mig hjemme, ikke blot fysisk men isaer, og ikke mindst, paa min hjemmebane, men nej! ikke engang det.

jeg troede jeg var sej! jeg trode jeg kunne! jeg troede jeg havde fundet ud af det og endda saa troede jeg at jeg havde overbevist mig selv.

men nej, naar saa afslaget er der, saa ryger alle de planer og aftaler og pagter og jeg ska' gi' dig lioge lukt i lokummet!!! og jeg faar den stoerste trang til at BANDE!!!! syde, og sprutte og tage den naermeste spanier i kraven og banke ham sopender og sammen saa han ALDRIG glemmer hvor Danmark ligger og hvad det vil sige at stoede ind i en arrig dansker med alt, alt for mange hormoner og frustrationer koerende i kroppen.

saa er det at hans flamingocrap og andalusiske PATIOOOOOOOER bare ikke er nok og han kan stikke hans hoejrostede pis lige op der hvor jeg aldrig ville komme. sol? hcem sagde sol, der rigeligt med sol, men solen kan ikke fjerne min skuffelse og min indestaengte lyst til at sende noget ildelugtende til Gyuldendal, selvom jeg udemaerket godt ved at det hele er blaest over i morgen, men hvor kan jeg ellers faa mine frustationer ud. frustrationer som jeg troede jeg havde fuld under kontrol. frustrationer, som jeg havde en aftale med. EN AFTALE!!!!!KA? DO FATTE DET; MAASKE?????

arrrg!!! for foerste gang synes jeg virkelig at jeg har skrevet noget der er PISSE godt, og jeg troede faktisk at det ville kunne troeste mig, men nej...idiot som jeg er, falder jeg i en endnu stoerre faelde end foer, fordi jeg denne gang her virkelig ikke KAN se hvad fanden der er galt med den bog.
ja, jeg ved at man skal blive ved, og tro mig, det goer jeg, af ren staedighed, og jo, jeg ved at alle de store ogsaa brugte en masse tid paa at blive anerkendt...men...hvorfor troster det ikke??? hvorfor?

hvorfor bliver alle ord ligegyldige, fordi de ikke kan fjerne det der sidder i min mave lige nu og braekker sig ud over det hele? er det mit indre barn, der stamper og skriger...NEEEEJ; MIG VIL HA!!!!
fordi vi bliver sgu da aldrig helt voksne, vel...eller det haaber jeg sgu da ikke.....saa hvorfor skal man altid vaere fornuftig????
jo, lille camilla, det skal jeg fortaelle dig. det er der heller ingen der siger du skal.
og alligevel.

og jeg bander og svovler i retning af himlen, eller er det helevede jeg skal bande, for jeg aner ikke hvor min far sidder(haaber det er det sidste...HA!)
fordi det maa sgu da vaere hans skyld at jeg har saadan et syyyygeligt behov for anerkendelse. eller ogsaa er det ikke.....jed ved det ikke..jeg ved ikke en sheissback...jeg ved bare at det er en pissehamrende skidefantastisk (skidefantastik?...er det et nyt ord? eller en ny genre maaske...never mind!)

jeg ved bare at jeg saa rasende at jeg har lyst til at banke den redaktoer der har laest, eller PAASTAAET; at have laest min bog, at vedkommende aldrig ville TURDE at rejse til nordjylland igen, end ikke sydkysten, faar jeg vil altid kunne finde vedkommende.

og jeg VED det er spillets regler, men derfor behoever jeg sgu da ikke kunne lide den. Hvorfor maa jeg ikke sende min bog til flere forlag? det er sgu da MIN bog, er det ikke? burde det ikke vaere dem der skulle sende en ansoegning om at FAA LOV til at udgive den? burde det ikke vaere mig der ville svare " jeg vil melde tilbage om I fortjener at udgive min bog om 5 -8 uger. grundet tidspres vil jeg desvaerre ikke kunne begrunde aarsagen til et evt. afslag".

BLAAAAAAAH...saa kunne de sgu da laere det..ha..ha...grinede hun hysterisk, og sked paa gulvet, troede folk, men det var det slet ikke, det var bare en skygge.

aaaahhhhhh...DET var lige det der skulle til. puuuha.....sagde den ene. og saa var der ikke rigtigt mere at sige!!!!