ha..ha..naar jeg laeser hvad jeg skrev i gaar, er det sgu lidt underligt at det foeles anderledes i dag, saadan da.

maaske skulle man danne en klub, hvor vi lejer en hal og haenger diverse boksepuder op, hvor man kan faa lov til at rase ud, naar man har faaet et afslag.
og saa kunne man saette sig i et hyggeligt sofaarragnement, baelle roedvin, og tale det ud, indtil man er ved at braekke sig.

jeg har faaet et nyt syn paa afslag. foer i tiden holdt jeg det for mig selv, lod fornuften overtage og fortraengte de forbudte foeleser der bla. indeholdte skuffelse, vrede, afmagt blablabla..

men det er sgu da kun mig selv der goer dem forbudte, er det ikke?
er jeg den eneste der "gemmer" paa dem?

ingen i min omgangskreds har proevet at faa afslag paa deres "babyer", de skriver ikke, saa der er ingen der forstaar hvordan man kan tage det "saa tungt".
de skulle fandeme proeve det selv.
blod sved og taarer riflet ned paa afvisende papir, ideer der driller dig, naermer sig dig, men inden du naar at fange dem..pist...efterfulgt at haanlig latter der er lidt hysterisk i kanterne, og naar man saa har "foedt" det perfekte barn i ens egne oejne, ja saa staar der gudhjaelpemig en jordmor og siger:"nej..duer ikke, vaek!"

og saa er der det vaeste af det hele, det vaerste af det hele er de fantasier og hungrewn efter anerkendelse, som bare ikke VIL forsvinde, unset hvor mange gange man proever at taenke anderledes. er det denne her gang? er det denne her gang, hvor du IKKE skal hente "noget" paa posthuset, men istedet faar et brev...eller hvordan saadan noget nu foregaar...er det denne gang...og af een eller anden besynderlig grund tror hjernen paa det, ergo..du begynder at tro paa det..tvivlen bliver presset over i hjoernet, slaaet ud i anden omgang, og saa lever man paa laant tid, lalalala..lalleglad, og tror man er verdens bedste forfatter, at redaktoeren falder ned at stolen af bare for - og beundring, storker ud af sit store , finde kontor for at vise alle de ommkringsiddende hvilken guldgrube han/hun sidder med.

jeg har laest meget om det at udgive. min bibel er Bente Clods "skriv!"...fantastisk bog, som jeg har laest 100 gange (aj...overdrevet!!) og jeg soeger altid det samme hen, naar jeg har smidt mit afslag i toilettet. der hvor hun skriver at droemmen om at faa udgivet sin bog i foerste omgang er forstaaelig, men ikke realistisk. hun skriver om laeretid...men jeg synes jeg har vaeret igennem meget laeretid...hvornaar faar jeg min beloenning?

ja, ja...jeg har selv valgt det her..saadan da...ha..ha..og jeg kan bare ikke noejes med at skrive til min skuffe igen..ikke mere. jeg vil HA mere.
saa, nu tager jeg lidt flere forlag og hvis toilettet bliver saa fyldt, at det ikke kan skylle, maa jeg nok saette mig ned og revidere min bog. maaske med lidt hjaelp.