I denne mørke december flygter ordene fra mig. Men hvis min vilje nu også ville være stædig, kunne jeg måske skrive lidt dagbog igen. Det er en underlig tid, vi lever i. Den trækker mig ned hele tiden. Men nu fik jeg da købt et ordentligt læs på min cykel i går, og gjort lidt rent i dag. Og ellers er jeg blevet bedre og bedre til at købe ind til lang tid fremover, ligesom en stor sæk katte tørfoder og briketter er købt over nettet og leveret. Jeg mangler ikke noget, før juledagene er overståede.
Et lille år efter min roman "Min sorte tvilling" blev udgivet på forlaget Mellemgaard, fik jeg i november to afregninger fra forlaget. Den første var forkert, fordi (som de skrev) teknikken havde svigtet. Så jeg kunne bedre forstå det, da jeg fik den sidste og den rigtige afregning 4 dage efter, og da indtjeningen gik ind på min konto til den tid, de havde sagt. Forfattere får kun 20% eller derunder, når der bliver solgt en bog fra forlaget Mellemgaard. Men omsætningen var på 6.878 kr, og der blev solgt 70 bøger. Mellemhandlere o.l. kan købe bogen til netto pris uden moms og med rabat, så det er lidt af et regnestykke, som jeg opgav. Men jeg synes selv, det er fint, da jeg ikke tror, der bliver solgt så mange bøger i dag. Allerede en måned efter udgivelsen fik jeg en fin lektørudtalelse. Og jeg er glad for, at den blev udgivet og også ligger på bibliotekerne, også selvom der altid er noget, man kunne have gjort bedre. Jeg havde lidt for travlt med at få puttet konkrete hændelser ind i romanen (og for travlt med at komme ud af dem igen), og lidt for travlt med at blive færdig. Men jeg tror også nogle gange, man skal gøre noget færdigt, og begynde på noget nyt, også selvom man ikke synes, det er helt godt nok. -
Men jeg var så dum at drage et verdensomspændende virus ind i en ny roman, en slags fortsættelse af "Min sorte tvilling", og nu kan jeg hverken komme frem eller tilbage. Det er håbløst svært at fortsætte, og jeg skal passe fantastisk meget på hele tiden. Med vilje hedder virusset ikke corona, ordet bliver ikke nævnt, så et sted var jeg måske alligevel lidt klog, - for det giver plads til mere fantasi. Men for en måned siden stoppede jeg i kapitel 4, og der ligger det i dvale endnu. Jeg er komplet inspirationsløs og gået totalt i stå. Både på grund af virusset, deres tur tilbage til Danmark fra Frankrig og deres kærligheds/venskabshistorie. Hvis jeg så bare kunne finde den forløsende sætning, eller de få ord der kan få det til at fortsætte i den rigtige retning, hvor der er plads, og hvor der kan ske noget. - Tid, tid og tid. Og mod der halter endnu. -
Men måske får jeg alligevel snart overskud til at læse det igen, og komme videre ... Håbet slipper ikke, og jeg ved også, det bare er et spørgsmål om tid, overskud og vilje.