Hej Henning.

Er det mon klogt at drikke flere stærke snapse, når man lige har været bedøvet?
nå ja, jeg er jo ikke læge, men alligevel :-)
jJa, jeg kom i tanke om din roman og måtte da lige læse et par kapitler.
som sædvanlig håber jeg på tid til flere bidder af den.
Og nu fik jeg jo så forklaringen på romanend titel. Dejligt.. Og god kapitelslutning.

vh. Pia H

Hej igen, Henning.

Analytiker? *Hæhæ* Ja, det var vist som noget i den retning, Christian en gang blev ansat, men han har da også "lavet andet."
Familiestridighederne eskalerer og mine tanker strejfer Morten Korch, men kun ganske kort:-)
Du vender på en ganske fin måde tilbage til den indledende episode med mordet. Sikke en oplysning Christan dèr får.

Vh. pia H

Hej Henning.

Interessant med lidt viden om Christians aner og deres vendetta :-) Er spændt på, om det får betydning for den videre handling. Det er i alt fald med til at uddybe billedet af Christian og også af hans fætter. og så giver det jo anledning til nogle refleksioner omkring, hvordan andre konflikter opstår og optrappes.
Godt kapitel.

Vh. Pia H

Først lidt sjusk ;-)
pulveriseret af et (skud)han hørte et nanosekund efter.
De næste skud fordelte den første skytte (han?) ligeligt
(Da greb?) i farten en gryde fra hylden foran ham og den solide potte af
I ly af køre(r)ne
"Sådan en har jeg desværre ikke" påstod han. "Da den første ( hvilken en?)

Lidt sent at jeg får at vide at det er nat.

Og så den gode 'henning stil!:

"Så starter vi forsigtigt med hvor hans overskæg og resten af ham har været henne, når vi har spærret og undersøgt den forbandede sti." mumlede Eigil og forsvandt sammen med Svendsen.

Nu er jeg lidt et 'pernittengryn', men jeg synes at du sjusker lidt f.eks.

"skovningshold udviklede sig til en jagtklub og senere (til) logen"

Ingen af dem havde (ikke) humor nok til logen."


Jeg synes starten er god - giver et billede der går lige på nethinden.
Og denne her sætning: - min kompliment - den gode 'Henning stil'
"Hvordan lærte du det, du ikke burde have brugt?" spurgte Christian nysgerrigt.

Nu er jeg lige plumset ind i den, så det er lidt en opgave for mig at fange betydningen af alle de små antydninger. Indtrykket er forvirring, om hvad det er de laver, hvem er vennner, hvem er fjender? Og hvordan er magtforholdende - hvem skal jeg holde med? Men der foregår en masse, det er tydeligt

Hej Henning

Som vanligt har du fat i et meget spændende og aktuelt emne. Og du har researchset meget grundigt, hvilket giver troværdighed. Det gør også, at der er meget viden, du skal have formidlet til os læsere. Nogle steder bliver det noget opremsende ( specielt i kapitel 1), men f.eks her i kapitel synes jeg du slipper rigtig godt fra at fortælle om hvordan man hacker. Ret pædagogisk. Måske skyldes min forståelse også lidt, at jeg faktisk så nogenlunde vidste, det er sådan det foregår :-)
Du har fået godt fat i det med at bruge replikker, synes jeg. Ikke at du slet ikke brugte dem i de foregående romaner om Karsten og Christian, men jeg mener at have "spottet" flere i denne historie.
Det fungerer godt, at der også sker nogle dagligdags ting (markedet m.v) og interessant (omend ikke helt unik :-)) plotpåfund at Christian angiveligt (overfor andre) holder ferie.
Historien fangede mig, så jeg nu har læst disse tre kapitler.
Der er dog nogle steder, hvor det bliver lidt dunkelt form ig, hvad der foregår: f.eks med den store mand på markedet; langsomt finder jeg ud af, at du starter in media res, går lidt tilbage og springer over indledningssekvensen (den har vi jo læst?) Er det rigtigt forstået?
For mig er det stadig som om der mangler lidt omkring det med at kende hovedpersonerne - og dermed føle med dem; du har dog gode tiltag omkring Christian, der vist er blevet ret forelsket? ;-)

Vh. Pia H

Hej Henning, læser du Stepehen King? ... han kan noget med at beskrive mennesker og handlinger gennem ... hmm .. hvad hedder det aforismer eller .. "den ene mands terrorist er den anden mands frihedskæmper (afoisme iflg wiki) - han skriver "blottede sine lår der var ligeså blege som en brøndgravers røv i december" ... bare bedre ... ville bare sige at King var noget for dig hvis du ikke har læst ham. Bill Hodges trilogien er krimiere også - han skriver ikke direkte fanstasy men kan beskrives som forfatter af magisk realisme .... kh fed tekst og pøj pøj

Hej Henning,

Den her prolog er du da sluppet ret godt fra ;-)
Du fortæller medrivende og bruger naturen fint. Ræven er et godt indslag.
Christian kender jeg jo efterhånden, men hvem mon Ingrid er som person?
Og hvem er blevet myrdet? Hvorfor?
God begyndelse på en krimi.

Vh. Pia H

Sætningen Man Behøver ikke selv have smag mere, er eet af mange lyspunkter i teksten her. Tak for din haiku kommentar idag. Snowfrog

Jeg er helt klart med på dine og familiens frustrationer når der står renovering/nyindretning på programmet og er ret imponeret over at der hverken er døde eller sårede i den kamp. En stor medalje til alle.
/Helen

Hej Henning
Sjov sidehistorie med vendettaen. Jeg har ikke fundet ud af hvordan det egentlig hænger sammen - spiller det nogen rolle? men det er underholdende :-)

På slutningen af kapitlet virker det til at vi går over I nogle betragtninger ang Q4 som til I hvert fald en vis gradd er teoretiske? den sag med de 2 bomber er I fortiden er den ikke? det er ikke noget der er relateret til den kørende sag/overvågning?
Hanne

Hej Henning
Du har fat på et utrolig spændende og ikke mindst meget aktuelt emne. Historien bevæger sig også fornuftigt videre / ud af en anden tangent I det her kapitel

Jeg tænker dog at man skal være en lille smule stædig for at blive ved I betragtning af at det er underholdning vi taler om. Du har et meget højt lix-tal - altså en sprogligt meget kompleks tekst. Som jeg vist også skrev sidst er der meget stor forskel på det og så et komplekst plot med mange strenge I historien. Jeg er meget vild med komplekse plots med mange forskellige underhistorier men egentlig ikke så meget med det her som sine steder mere ligner faglitteratur eller måske seriøs investigerende jounalistik.

Der er desuden et par steder hvor det er svært at holde redde I hvem det er der siger en given replik hvilket kan være ret forstyrrende.

Håber det giver mening :-)
Hanne

Hej Henning
Du har helt kalt gang I et spændende plot :-)

Det er en veldt mærkelig start på kapitlet. For mig bliver det unødigt svært at finde rundt I hvad I alverden det er der foregår. Det ville være bedre hvis du startede der hvor Christian og Ingrid ankommer.

Senere hvor Christian tænker på den store mands bemærkning ville det være bedre at komme ind med lidt flere oplysninger om gruppen af unge samt den store mand der så bare kunne sige sin replik der.

Og så er der følgende:
"Samtidig prøver de at underbygge den magt, de tror de har over dem, de håber er bange for dem" smilede Christian og nikkede mod parret.
"Også det "smilede hans kollega og så efter ægteparret. "Nu tror jeg der er kunder i butikken Oscar."
Det giver ingen mening - hvem er den kollega/hvem er det der er kollegaer??

Der er også nogle sætningskonstruktioner ind imellem der er svære. Et komplekst plot er fedt men super komplekse sætninger knap så fede :-)
Hanne

Hej Henning
Jeg er sådan set enig med Mikala I de fleste ting.

Jeg tror det ville virke bedre hvis du I starten blot har lidt indforstået snak I køkkenet - noget snak der giver læseren det indtryk at der foregår noget mere, noget skjult, at Christian ikke er det han sådna lige giver det useende af at være. Det kan man sagtens have uden at give læseren nogen konkrete informationer. Det vil bade gøre det hele mere spændende og give det resultat at du kan undlade det stærkt forvirrende afsnit med alle de bunker af informationer som vi ikke kan finde rundt I.

Ud over det så syntes jeg at det er underligt at det først kommer frem til sidst at Ejgil og Christian er fætre. Hvis en fætter ankommer til et hus man opholder sig I så vil man vel hilse på ham med det same??

Jeg syntes det er så fint at du tager inspiration fra nyhederne / aktuelle begivenheder. Du skriver godt, historien er spændende og har enormt potentiale for bade høj kompleksitet og fremragende underholdning :-)
Hanne

Hej Henning
Meget interessant prolog - jeg ser frem til at få mere af den historie. Du skriver fængende og det gør læseren nysgerrig på hvad det næste er. Hvem er den døde mand? Hvordan involveres vores to hovedpersoner yderligere? :-)

Jeg er dog enig I at det er lidt forvirrende den måde de forholder sig til hinanden på, manden og kvinden, hvis de lige har mødt hinanden for ½ døgn siden? jeg tænker faktisk at det ville virke bedre hvis du bare tager det lille afsnit der starter med "før han et par timer før,......." helt ud, bare slet det :-)

Hvorfor smiler manden ved sig selv da politiet dukker op I historien? det er måske en ting vi kommer til at høre mere om senere??

Ræven er vidunderlig - den giver historien et særligt strøg

Fortsat god skrivelyst :-)
Hanne

Hej Henning - igen.
Jeg opdagede lige at der var et kapitel til, og så blev jeg jo lidt nysgerrig med det lig.
Jeg læste også godt Levi´s kommentar, og tænker, at det bør du retfærdigvis få uddybet, fordi jeg tror, at han og jeg oplevede nogenlunde det samme ved læsningen.

- Faktisk starter du rigtig godt:
"Hvad vil lovens lange arm?" spurgte Karsten dæmpet inde i køkkenet,. mens han fandt service frem med Christians hjælp."

Det er altid godt at starte med en replik, der skaber interesse, fordi det automatisk får læseren til at høre efter. Lidt som hvis man træder ind i et rum, hvor nogen taler.

Så kommer der et problem. Forfatteren vil gerne aflevere nogle vigtige oplysninger, og så titler det her:
"Politiet skal helst ikke opdage at vi prøver at spore brugere af de mailadresser og telefoner, der befinder sig i et flygtningecenter, her i nærheden" fortsatte elektronikeksperten, Elisabeth Perren og tog en håndfuld bestik og pålæg."

Det svarer til replikken mellem mand og kone, der mødes efter endt arbejdsdag. "Havde du en god arbejdsdag i den zoologiske afdeling, hvor du jo har arbejdet i 25 år" - Sådan taler ingen, og her i historien forudsætter læseren vel at Christian er inde i sagerne, når det er hans kolleger. Det samme gælder næste replik, som lider af det samme:
"Bagefter er det en anden sag." fortsatte Karsten. "Uanset om dem, vi sporer, er mellemmænd eller ledere af de celler, vi allerede kender, er vi sikre på de er med i integrerede netværker, der medvirker til ting, vi ikke bryder os ret meget om."
- Fordi sådan siger man vel ikke, når dem man taler med kender alt til sammenhængen. Forstår du hvor jeg vil hen? Du må give læseren de oplysninger på en anden måde. Det er til gengæld fint at det politibesøg er en streg i regningen. Og det må gerne bemærkes, men lidt mindre firkantet, måske.

Så hiver du voldsomt historien i en anden retning - væk fra mordet, du lige har sat scenen om - og trækker så store veksler på læseren opfattelsesevne med et HAV af oplysninger om den efterretningstjeneste, som Christian på en eller anden måde er involveret i. 606 ord med et tykt fyld af oplysninger, som læseren forventes af huske (nødt til, for læseren ved jo endnu ikke hvad der er vigtigt for historien og hvad der ikke er). Du sadler altså nu to løbske heste. Muligvis vil historien danne bro mellem de to sager, det er ikke til at vide.

Jeg savner virkelig noget dialog! Det er nok min største anke. Historien genfortælles, men knuger ikke rigtig, fordi det altsammen ses udefra.

"Så talte de om det, og så det, og så rejste de sig." Nej, fortæl i replikker de vigtigste ting, og lad læseren opleve resten gennem en af hovedpersonerne. Det binder læseren til historien, når hun føler at hun er der selv.

Alle de tekniske detaljer, som: " Standartforklaring nummer to gik ud på at Q4 eksperimenterede med et hemmeligt indekserings- og analysesystem, der fungerede efter samme princip som tre-dimensional skak. De få, der havde mod nok til at spørge videre landede på standartforklaring nummer tre. Det projekt var så hemmeligt, det lå på ministerniveau og kun måtte diskuteres der. Det drømte ingen ministre om at gøre, af den simple grund de kun betalte for analyser af top-klassificeret information, de ikke måtte afsløre alligevel. De anede hverken spor om Q4 eller om den veludrustede vagtstyrke ingen kunne afgøre om den var sikkerheds- eller fængselsvagter for de irriterende analytikere, der efterhånden bekræftede så mange pip, de var omdøbt til Birdsong i snævre kredse. Når Q4 igen fik ret, og gid fanden havde dem, blev det, der var overset andre steder, som regel rettet med bevæbnede droner eller af specialtrænede politi- eller hærstyrker."

- Det bliver alt for meget, fordi læseren forvirres med en masse ukendte begreber. Som læser er jeg ellers lige blevet fortalt at historiens omdrejningspunkt er et lig i klitterne og de to som bliver involveret. Nu går historien i en anden retning og virker som en anden fortælling.

Til slut: Ros for at skrive så meget, og så let - som jeg kan mærke. Du har virkelig noget i ærmet, og jeg er ret sikker på at du også har en god historie. Den skal bare pakkes mere ud. Strammes op visse steder, og frem for alt inddrage læseren mere.

Jeg tror måske kuren er at komme lidt væk fra at fortælle "om noget" (genfortælle), og ind til kernen, som er at fortælle historien gennem et andet menneskes øjne.

Som her: "Endeligt betragtede Ingrid, med en grimasse af ubehag, et billede på en I-Pad. Hun erklærede hun ikke anede, hvad han hed men at hun desværre mødte ham under en sammenkomst, som udviklede sig lidt festligt, lige i nærheden, som hun og Christian deltog i aftenen før."

Forsøgt omskrevet til:
"Christian så hvordan Ingrid betragtede billedet med en grimasse af ubehag. Hun rakte den sorte iPad tilbage. "Jeg aner ikke hvad han hed, men jeg mødte ham i går aftes." Christian fangede hendes blik, som søgte hun hans støtte. Hun så nu ud til at klare det fint selv. "Festen - lige her ved ..." Ingrid pegede mod vinduet "- udviklede sig lidt festligt." Hun tøvede et øjeblik, "Vi var der begge to."

Bare et hurtigt nedskrevet forslag, for at vise hvad jeg mener. Du trækker læseren tættere på, hvis du bruger dine personer istedet kun at skrive om dem.

Venligst

Mikala

Hej Henning.

Interessant prolog - om to der tilfældigt møder hinanden, og derefter vikles ind i en mordsag. Jeg synes at du skriver ret levende og læste med fornøjelse til ende. Her er lidt strøtanker fra læsningen.

Jeg har et problem med troværdigheden omkring deres møde. Du fortæller hvordan de mødes i et sommerhus, hvor der er fest. Hun antastes af en fuld fyr, og falder derefter i snak med Christian. For at komme lidt væk fra den fulde fyr, går de ned på stranden og parrer sig. Det er faktisk hvad der står. Nu ved jeg godt at ungdommen af i dag ... osv. men det gik lidt for stærkt. De færreste kvinder opfører sig sådan, tror jeg (håber jeg). Det her handler om at læseren skal knytte nogle bånd til dem hun læser om. Hvis historien starter for uldent eller for utroværdigt, så er det svært at knytte de bånd.

Der er også noget med Ingrids reaktion, når politiet ringer.

"I det samme startede telefonen igen.
Hun tog den med et suk, sagde sit navn, og så forvirret ud.
"Politiet vil tale med mig med det samme. Hvad er adressen her? Har du en børste et sted, så jeg kan ordne høstakken?."
Hun gav hans adresse videre, blev bedt om at blive hvor hun var og at hun ville blive kontaktet indenfor ti minutter.
Efter hastig påklædning var det slut med pjat så de gættede frem og tilbage til en mørk vogn stille gled ned af indkørslen, oppe fra vejen."

Der mangler noget her. Hun er vågnet hos et one night stand (lige nu), politiet melder deres ankomst. - Han burde da reagere med en række spørgsmål til hende.
Ingrid vinker også afslappet til politiet, da de ankommer.
Det er som om forfatteren (og hovedpersonerne) ved noget, som læseren ikke delagtiggøres i. En normal reaktion, når almindelige borgere får sådan et opkald, må være alt fra mild forbløffelse til spekulationer om hvad i alverden man nu har fået rodet sig ud i. Han burde også gøre sig nogle tanker om hvem fanden hun egentlig er, hende fra i går aftes? (Siden politiet ringer). Ingrid burde også være pænt perpleks. Ikke den fedeste start på et nyt forhold, når politiet ankommer. Deres reaktion virker altså "forkert". Som om de med sikkerhed ved at det ikke har noget med dem at gøre. Og det kan de jo ikke vide på daværende tidspunkt.
De kender ikke hinanden - mødt hinanden for mindre end et døgn siden. Alligevel optræder de som gamle venner overfor hinanden i den her akavede situation. Kan du se det? Psykologisk er der noget her, der klinger falsk.

Ros skal du også have. Fin og hyggelig intro med ræven på æggejagt. Også vældig fint, at vi lige møder den igen, da skuddet lyder. God detalje.
Historien lægger op til at være en krimi, hvor Ingrid muligvis hænges op på et mord. Det kunne være spændende at følge.
Hvordan ser Christian forresten ud? Vi ved temmelig meget om den smukke og langbenede Ingrid, men Christian aner jeg intet om endnu. Og hvad er hans relation til sommerhuset? Lader til at han nok er nabo? Og Ingrids relation? Men det bliver nok opklaret.

Håber at du kunne bruge mine tanker til noget. Jeg var glad for at læse med.

Mikala

Tilstået: gik død før halvvejs....
Dog ska jeg da lige bemærke:
altid komma før der og som...
-letter læsning (jeg får tid til at trække vejret)

Afsnit: Man gik let henover hackere.....
Lidt rod i noget. Læs højt for dig selv...

Fortsat Go arb lyst
Levi

hej Henning
Stemningsfyldt velskrevet prolog historie, en "god krimi" lyder det som Tak for ordene fra Ulla

Tillad mig "et skud i tågen", men det er ikke den omtalte ræv, der er hovedperson....
Historien ka både udvikle sig til en dreng og en pige, men så langt.... velformuleret, uden bemærkelsesværdige fodfejl.

Hilden levi

Hej Henning

Synes den fanger meget godt, du har lagt kimmen til at jeg har lyst til at læse videre.
Har dog en bemærkning til ..

Hun pustede ud, og krummede sig ind over ham med hovedet på hans skulder og føltes lige så varm og slap som et spædbarn..
Jeg ville personligt havde valgt at skrive noget andet.


Vh Mimi K