Hold da op, du må leve et spændende liv!

Sikke en oplevelse. Man kan tydeligt mærke, hvem Musti er. Sikke en skræmmende (virkelig) karakter.
Ud over grammatiske er historien godt skrevet.

Puh, det er hårdt at sige farvel til et kæledyr. Især når det er hos dyrlægen. Men i det mindste får man lov til at sige farvel.

Meget rørende historie, der giver en klump i halsen. Godt beskrevet med følelser. Men hvis du også selv har været igennem det, er det sikkert nemt at komme tilbage til. Det er grimme oplevelser for det meste.

Håber du kom(mer) igennem det.

En super god tekst!
Jeg håber der kommer mere. Synes det med magien mangler en forklaring og selve moralen i historien kunne sagtens klare sig uden det element.
Men du beskriver drengen reaktion på en god måde. Og jeg kan godt lide, at englen er goth! Alting behøver ikke at være standard.

Som sagt håber jeg, at der kommer en fortsættelse :) Selvom du siger, at du ikke er god til fantasy-genren, så klarer du det nu rimeligt godt. Alting behøver ikke at være high fantasy.

En flot tekst. Jeg er vild med, at æblet for ham er lig med ungdom. At både synet og smagen gør ham ung igen, om end det bare er i hans sind.
Flot symbolik!

En meget morsom tekst, hvor jeg lige skulle vende slutningen en gang, for den giver ikke lige sig selv. Dog er det godt du remser deltagerne op, for så opdager man, at der mangler nogen!

Mit eneste problem med teksten er, at du deler lillesøster og storebror op med en bindestreg. Det forstyrrer læserens flow (teknisk set er det heller ikke nødvendigt med kødkniv).

Lige en skønhedsfejl: "funderede - samt diskuterede - over fortiden, fremtiden og måske-tiden." - der er mere mellemrum om den ene bindestreg end om den anden, det ser forkert ud.

Men som sagt, en morsom tekst, der er lidt sort. Thumbs up for det :)

En lille forfærdelig fortælling, men den rammer godt nok plet. Børn kan være onde, men børn kan også være gode. Det er en god opstilling mellem de to.
Måske synes jeg Toke virker lidt for voksen til sidst, da han beslutter sig for at høgen nok dør. Jeg tror de fleste børn vil stole på en voksen til at redde fuglen i stedet for. Men måske Toke har haft en opvækst, hvor han har lært hvad døden er?
En forfærdelig fortælling, men godt skrevet :)

En meget spændende prolog!
Jeg havde lige lidt svært ved at komme i gang, på grund af de her sætninger:
"Skygger kravlede henover den ru overflade og opslugte kratere og dykkede ned i de kulsorte dale. Sollyset glimtede i skarpe tinder, der voksede ud af den knudrede overflade indtil nyt mørke indhyllede dem igen, mens den enorme sten roterede om sin akse."
Det tog mig nogle forsøg at få dem læst rigtigt. Der er for mange ord i de sætninger, det er som om min hjerne ikke helt kan følge med i tillægsord og verber.

Ellers vil jeg give Vagn ret, de få karakterer der er kunne godt få et kende tegn hver, i stedet for spændende navne, for spændende navne er svære at huske, så giv dem noget let at kende dem på, ud over den generelle fysiske beskrivelse. Giv den ene dreadlocks og den anden et ar f.eks. :)

Sidste ting: Da Jaroen fortæller om sin "synd", kunne jeg godt bruge en beskrivelse af ham, under fortællingen. Hvordan føler han? Hvordan reagerer han fysisk under fortællingen? Det er en lang tekst og jeg har en flad fornemmelse, fordi jeg ikke kan se ham for mig.

Ellers vil jeg helt sikkert gerne læse resten af historien! Det lægger op til et spændende plot! Hvem styrede mørkemanden?
Den med sten fra rummet der truer en planet (som det ligger op til) er lidt kliché, men hvis plottet der udfolder sig om problemstillingen er nytænkt, så skal det nok blive spændende!
Jeg er især indtaget af dine "mørkemænd". Glæder mig til at høre mere om dem, forskellen fra dem og mennesker. Og måske flere rumvæsner? :)

En rigtig smuk tekst, jeg kan næsten læse mig selv i den. Længslen efter andet end dét ens liv er. Man kan virkeligt fornemme længslen bag ordene.
Ud over et par kommafejl, så er den rigtig fin :) Smukt!

Det var vel nok en smuk historie!
Det eneste der virkeligt ødelagde det lidt var denne sætning: "Store huse og biler på gode veje." - for jeg havde hel tiden et billede af, at det var en gang for maaaaange år siden i et arabisk land (det passer med en stofhandler). Intet andet fortæller, at det er en nutidig handling.

Og så kunne den godt trænge til et tjek for kommafejl :)

Men det er virkeligt en smuk historie med en rigtig god pointe!

En tekst jeg ikke helt kan komme væk fra, uden at smide en kommentar.

Til at starte med, fangede jeg slet ikke, hvad den handlede om, da jeg ikke lige havde indstillet mig på, at dine sætninger er hakket halvt over og har skiftet linje.

Men da jeg havde givet mig tid til at læse den et par gange, synes jeg faktisk teksten er god. Jeg kan af en eller anden grund ikke helt lade være med at tænke på Magtens Korridorer og "En sidste chance til".
Vi mennesker bliver vores egen undergang. Når én nation først har trykket på den røde knap, så ryger resten af planeten i rendestenen.

Der er lidt kommafejl og jeg er ikke så vild med de overhakkede linjer, men tankerne bag teksten gør op for det :) Håber at se mere fra dig!

En skræmmende tekst, for jeg har ikke problemer med at se Danmark komme så langt ud inden for ikke ret mange år.
I starten af teksten sad jeg med et smil om læben, men efterhånden som jeg fik tygget mig igennem resten, sidder jeg egentligt bare med en følelse af, at verden er ved at være et latterligt sted med rigide mennesker, der kun tænker på sig selv. For selvom jeg siger, at sådan kan Danmark godt se ud om nogle år, så er rigtigt meget af det aktuelt i dag.
En god tekst med et skjult politisk budskab (eller måske mere anti-politisk?).