10 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) SommernætterDu går lige til benet. Er begejstret over dine korte sætninger som siger mere, end hvis du havde plapret løs om alle mulige ligegyldige detaljer.
Ét sted tabte jeg dog lidt tråden. Som regel er jeg glad for, ikke at skrive 'sagde han', men ved den første replik i teksten, var jeg lidt i tvivl om hver der talte. Det har at gøre med, at du forinden nævner at 'han smilte' og det får mig naturligt til at tænke, at det også er ham der leverer replikken. Det kan med fordel skrives lidt tydeligere :) 10 år siden |
10 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Tilbage til Livet - min alternative vej til...Kære Bettina
Fantastisk beretning fra indersiden af en depression. Dit sprog beskriver kun det nødvendige og overlader det til mig som læse selv at drage konklusionerne.
Din tekst røber et interessant dilemma imellem fysik og psyke og hvorvidt de to ting er adskilte. Er glæde noget der kan komme i form af medicin, eller er velværet upåvirket af kroppens fysik? Det er spændende
Mvh
Thomas 10 år siden |
10 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Troen i sig selvKære Maria
Først og fremmest, så mangler din tekst at blive ryddet op for retsstavningsfejl og enkelte sætninger bliver for lange. Derudover så kom jeg til at tænke på følgende citat:
"Hellere ingen gud, hellere skabe sin skæbne på egen hånd, hellere være nar, hellere selv være gud!" - Friedrich Nietzsche, 'Således talte Zarathustra'
For en der gør sig tanker som dig kunne det være værd at læse 'Således talte Zarathustra'. Og som forfatter er den en gave udi sproglig udfoldelse.
Mvh
Thomas 10 år siden |
10 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Kærlighed er ikke en syndKære Arz
Alt for mange tekster skrevet i en tid af uvidenhed og frygt for verden har sat formler og regler for kærligheden. For mange elskende par har måttet lide eller lade livet for den ringe forbrydelse det er at elske.
Jeg kunne godt tænke mig at vide mere konkret, hvor du oplever at folk sætter lighedstegn mellem kærlighed og synd. Er det blot noget du hører, eller har du oplevet det på egen krop?
Mvh
Thomas 10 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Kaffe og andre tingRundt og velskrevet, som en god kop kaffe. Der er sproglige fejl, så jeg ville kigge teksten igennem engang mere - for eksempel orddelinger, hvor der ikke skal være orddeling. Så forstår jeg ikke hvorfor den hører ind under blandede tekster. Er den ikke lang nok til at være en novelle, eller er der for meget fiktion til at det hører ind under livshistorie? 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Tut mir leidRigtig flot skrevet! Hele meningen med digtet forekommer mig dog ved første læsning kryptisk, måske det lige skal bundfælde sig ved genlæsning. Eventuelt kunne det måske være kortere, men spidsere. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Under håbets skygge - PrologJeg kom ikke videre end tredje bindestreg i ord der ikke skal opdeles med bindestreg. Hvorfor har du opdelt ord med bindestreg? 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Den Mystiske VækstPuha, der sker alt for meget. Prøv lige at læse teksten op for dig selv og mærk ved hvilket tempo fortællingen suser forbi ens opfattelse. Man når slet ikke at følge med. Meget interessant tanke dog, men jeg ville også sikre mig at forklaringen bag det her univers er troværdigt. Således forstår jeg ikke hvad du mener med, at en atomkraft faldt ned fra himlen. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) KærlighedUdmærket skrevet, men det irriterer mig en smule at du føler så meget på ordene. Det ville hjælpe, hvis du i stedet for at skrive hvor mærkeligt kærligheden er og hvor stort ord det er at elske, så gik lige til sagen. For pointerne er der jo, hvor romantiske de end er. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) KrigNok for banalt for min smag. Sproget minder for meget om talesprog. Når jeg læser digte, så nyder jeg især det lyriske, rytmen, rimene og billedsproget. Det mangler desværre i dit digt. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) 16 timerDet er i sandhed en blandet tekst, for jeg forstår slet ikke hvad det her går ud på. Kunne det ikke ligeså godt have været et kreativt dagbogsindlæg? Eller ligger der en dybere, krypteret mening bag det hele? Og hvad er forresten positiv stress? 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Et sind itu - del 1Jeg må indrømme, at jeg ikke kom længere end halvvejs, før jeg måtte give op. Du skriver udmærket, men små underlige formuleringer hist og her, hæmmer læsningen. Desuden sker der for lidt og jeg mangler at kunne leve mig ind i det her fantasy univers, der indeholder en grotte og folk med nordisk klingende navne. Jeg ville kigge teksten igennem engang mere. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Det at kigge på sig selvDet er fint skrevet, men det mangler det lyriske element der kvalificerer det til et digt. Hvis jeg skulle omskrive det, så ville jeg tænke i mere billedsprog, evt rim og gerne rytme. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Glade julStærkt lille rim. Det er altid fascinerende når det lykkes at få rim og indhold til at gå op i en højere enhed. Godt lavet. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Om natten til Hai Phoung
Svarkommentar Ja, og jeg selv er mindst ligeså slem til at undgå de længere tekster, skønt jeg tit overraskes når jeg endelig får taget mig sammen til at læse en.
Tak for kommentaren. Var selv i tvivl om slutningen var for abrupt, men den lader til at have haft den ønskede effekt. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Et nulDet er måske min nørdethed, men kom til at tænke på det binære system, hvor der heller ikke opstår information, før der indtræffer et 1. Du leger meget fantasifuldt med hvad nullet er for noget og hvordan vi selv kan se os selv som nuller. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Hvad og hvorDu mestrer hvad jeg ikke mestre kan, nemlig at få indhold og rim til at gå op i en højere enhed. Det er et dejligt digt om verdens forunderlige indretning. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Noget som har været pakket vækMed "frivilligt frivilligt VILLIG billig" kom jeg til at tænke på et nummer af Malk de Koijn, ved navn P.I.G.E.. Og sangens tema lader også til at krydse veje med dit digts. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Fuldkommen henført når vi forenesDet fuldendte er dette digt. Det er smukt i al sin enkelthed og sit kærtegn af de enkelte ord. Det er befriende at læse et digt uden kommaer og med meget korte vers. Det gør oplevelsen desto mere intens. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) FestDet jeg bed mest fast i, var hvordan du beskrev den måde man er samme på i et drukfællesskab. Det er noget jeg i den grad kan nikke genkendende til, nemlig at det tit bliver overfladisk og den udvikling man ellers foretager i sociale sammenhænge udebliver. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Fejlplaceret pletDigtet kunne også have heddet "Schadenfreude", skønt det nok havde afsløret for meget. Lige en detalje, jeg rigtig godt kunne lide; nemlig hvordan 4. og 3. sidste strofe først bukker indad, dernæst udad. Det er ret flot, når man bare kigger på digtet og samtidig giver de færre ord desto større drama i læseoplevelsen. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) SexresterMine associationer går i retning af prostitution og hvordan samfundet behandler det, ved at "sige en masse, uden ord, intet af betydning". Kvinden i digtet forbliver tavs, men har et indre skrig, som ikke kommer ud, skønt hun sidder så åbenlyst og er blevet udnyttet.
Godt skrevet, lige på og hårdt som altid, men samtidig poetisk. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) KlasseværelsetJeg bliver helt taget tilbage til den dreng jeg var i 8.-9. klasse. De mange tanker der farer igennem hovedet, alt lige fra de store eksistentielle spørgsmål, til hvad der gemmer sig under pigernes bh'er. Derudover er din tekst fantastisk godt skrevet, meget lyrisk og ret ekspressionistisk. Glæder mig til at læse mere fra dit tastatur. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) NæstenheltEt tankevækkende digt. Måske har jeg fuldstændig misforstået det, men jeg kom sådan til at tænke på realitystjerner/X-factor stjerner og hvordan deres korte berømthed ophøjer dem til helte af vores samfund. Jeg ved ikke om det var det du havde i tankerne, da du skrev digtet, men det var i hvert fald det digtet fik mig til at tænke på. 11 år siden |
11 år siden
| Thomas Schumann (Schostar) Min gudRigtig flot digt, elsker det altid når der bliver gjort noget ud af rimene. Kan ikke helt afgøre om jeg kan lide, at jeg sidder og kommer til at smile ved rimene, alt imens temaet er noget så forfærdeligt som selvmord. Det skal jeg lige overveje :) 11 år siden |