Jeg tvinger dit blik op
og kræver min plads,
for jeg har solgt mig selv højt
med mine en-meter-og-tre-og-tres.
Jeg vil hvine af fryd,
når din selvskabte piedestal,
usikkert sammensat af selviscenesættelse
og manglende selvindsigt, braser sammen under dig.
Og ud af dit pindebrænde,
vil jeg bygge et bål,
brænde dit forsøg på at være så fucking særlig.
Jeg vil pege fingre
og lade flammerne slikke himlen.
Jeg vil at alle kan se dine fejltrin.
Jeg vil rejse mig af ilden, styrket af dit nederlag.
Og mens du backtracker til udgangspunktet,
hvor du mistede dig selv eller troede,
du havde fundet den flig,
du manglede,
smiler jeg.
Jeg hviner
og skriger
Hylder mig selv
og mine ildklæder
og kigger mig over skulderen ...
For det er den skønneste syn at se dig sakke bagud.
Du er en fejlplaceret plet i min hukommelse.