Rimelig fed måde at beskrive en kollektiv komformitet. Og også om et emne man ikke har hørt så meget om i moderne digte. Jeg kan godt lide emnet. Kritikpunkt er, at du opsætter en rytme, og i anden sidste strofe smider du det lidt ud af vinduet. Det ødelægger lidt rytmen!
Og ikke smid gåsetegn i et digt! Brug ord, ikke tegn!

Og her ser man så en person der er virkelig, virkelig glad for æbler. Det er cool. Flyder godt sammen. Ordene og sætningerne ligger goddt med hinanden, der er grandiøsitet, ydmyghed, kærlighed, storhed, guddommelighed. Det er lidt som et nymoderne græsk digt.
Nu er jeg sulten.

Jeg vil næsten ikke kalde det her et digt, men en proklamation. Men det er stadig meget korrekt! Jeg finder skrivning en smule meditativt. Har personligt taget et hiatus på et halvt år, og har godt kunnet mærke at det har trukket lidt artistiske tænder ud!

Hej, Syrene! Det her digt har nogle gode kvaliteter, og nogle knapt så gode kvaliteter. De gode er, at der kommer nogle fede billedlige udtryk. De dårlige er, at der igennem hele dgtet ikke er sat et enkelt komma, eller sat en ny linje. Så det kommer bare ud i én kør, og det får det til at virke meget forpustet. Så jeg, som læser, er nødt til at skabe tempoet selv, og det ødelægger det som du prøver på at få ud. Prøv at sæt punktummer ind, eller linjeskift, og så vil du nok få et meget bedre resultat!

Dejligt digt om kærlighed og forelskelse. Er der så meget andet at sige? Beskrivelserne og anaforene er gode, og de gør hvad de skal!

Og så er det her jeg undrer mig; hvad er det så for et urinstinkt? Urinstinktet efter at have sex, at myrde, at spise? Det er tydeligvis mørkt, og det er tydeligvis open ended. Men jeg kan ikke lade være med at undre mig om hvilket det er.
Måske er det meningen at man skal undre sig over hvad han er, og at han er en utilregnelig fortæller. for i såfald, så er det godt at der ikke er noget super konkret!

Super spoton. Sorg er netop kroppens måde at beskytte sig selv, og den bedste måde at lære om livet på!

Jeg kan se godt i digtet, og jeg kan se mindre godt i digtet.
Rimet imellem safir og papir er fedt, og de to sidste linjer er også rimelig cool. Du får skabt en stemning hurtigt, og man er ikke i tvivl om, hvad det er der er sket. Men det er også på grund af de mindre gode ting i digtet:
Jeg har det lidt som om, at det sagtens kunne være et omkvæd i en typisk dansk popsang. Specielt 'altid/datid' har jeg hørt mange gange. Det DRÆBER originalitet i digte, hvis man tager sådanne rim, og sætter dem op. Specielt når du starter med et dig/mig-rim, så får du ikke forfærdeligt meget til at skille sig ud. Jeg synes, personligt, at hvis du gerne vil forbedre dig selv som digter, så ville det være smart at lave en mental liste med 'do's&dont's' mht rim. F.eks dig/mig, hjerte/smerte, datid/altid, sjov/flov, mand/tand, me/be/see/we. Lang liste af hovedrim der bare dræner en tekst.

Jeg vil også gerne spørge om hvor lang tid det tog dig skrive digtet. 10 minutter, 1 time? Jeg føler lidt, at hvis jeg bruger 1 time på at skrive en tekst, så skal jeg bruge 2-3 på at rette det til, og/eller ændre det. Hvis jeg ikke føler for at høre den samme vending/drejning for 20 gang, hvorfor skulle nadre så kunne det?

Jeg håber ikke jeg har været for hård! Bare nogle tips fra en, der har skrevet siden han var en lille lort. Hav det herligt!

Fed slutning!
Startede ud med at tænke "Åh, endnu en semiromantisk og fulderotisk tekst om at drikke og dyrke". Men så hopper den videre til at forklare et fantastisk godt billed om at man køre absurd stærkt, og med ordet "klimakser" holder du fast i det her erotik, du har brugt 2 vers på at forklare. "Døde dådyr på iskold asfalt" er så en fed anafor for et dødt menneske, der er blevet koldt, på grund af at det er dødt. Af for høj fart, og for langsomme reflekser.
Hvem er de? Det ved jeg ikke, men kan tænke mig til at det er de pårørende.
...Det jeg prøver på at sige, er at det er fedt at jeg blev overrasket over, at det ikke bare er en kneppehistorie, men at det skinner skønt lys på at selvom man har haft en skøn aften/nat, så skal man stadigvæk tænke sig om, før man sætter sig ind i bilen.
godt arbejde! Få ord, mange billeder.

Gåsehud. Specielt den med moderen ramte.
Ved siden af at den rammer rigtig dejligt, og det føles som om, at man bare langsomt bliver omringet af mørke, som om man er ved at falde i søvn, så er der også lidt kritik. Lidt. Det lyder i, for eksempel at du skiller "drømme" og "verden" af, det giver det lidt en ufilet kant, efter min mening. I starten er der "Intet er til, at forstå". det komma vil jeg sige ska' væk. Og så synes jeg at de to sidste linjer i citationstegn ikke har brug for at være til. Hvis du, efter min mening, ændrer det, så vil det for mig være komplet.
Bravo :)

Det her er nok en af de hurtigste fortællinger om, hvordan en (gætter jeg på) homoseksuel pige dykker ned i, og dyrker sin seksualitet, som hun gemmer for sin kærlighed, og hvordan hun fik den her nærmest polygamiske ungdomsoplevelse, på grund af det svar hun fik af sin morfar som barn. Jeg kan rigtig godt lide den, og ville gerne at den var lidt længere! :-)

Det er fedt. Jeg ved ikke hvad andet jeg skal sige, end at jeg bare synes at det er fedt. "Jeg danser om solskinsgrøden" får det næsten til at kilde i fingrene. Fedt! Det hele er bare et skævt utopia, og det stiller du så godt op.

Alright. Jeg ser super meget godt her, der ærligt godt kan gøre mig en smule misundelig. Du er rigtig god til at skabe de her karakterer, der for mig virker som hule glasskabe. Du kan se lige igennem dem, men de har ikke noget oprigtigt indhold. Så de drikker, tager stoffer, og knepper til højre og venstre, uden nogen form for moral. Du er god til at skabe den her Clara, der virker til at være totalt fucked up, og hovedpersonen der virker til at være næsten lige så fucked up, men mest af alt - indebrændt.
Dog har jeg også kritik. For det første, så er der seriøse problemer med kommaer og punktummer. Specielt i starten. Det gør det rigtig svært at læse.
I det store stykke, der består udelukkende af udvekslinger af ord, er det svært at se for sig, hvem det er, der siger hvad. Specielt efter du siger at "han virker overraskende ædru", så starter samtalen igen, men uden at vide hvem der siger hvad. Hvem er det der siger "Fuck dig"? Jeg kan gætte mig til det, men det er først efter jeg tænkte lidt over det.
Men ærligt, så synes jeg den er fed. Oprigtigt fed, og den skaber en rigtig god atmosfære, som jeg finder virkelig fascinerende, og virkelig ækel.

arjh, det er simpelthen så fed en intro, hvis kan kalde det det. For det er det det føles som. Den eneste kritik jeg har, er at det sluttede alt for hurtigt. Hvem er han? Hvorfor er han sådan? Hvad siger man ellers om ham end at han er jordbærbøssen? so many questions