Noget går af højre skulder, noget mere går af venstre, det er et skår, en vægt, jeg letter som en heliumballon tøjlet til sin kurv og kurven til jorden, til det flade stykke under fødderne, det sidste stykke vej som virker længst at gå, man får lyst til at give op, før målet er nået, for vægtløs er man trods alt ikke blevet, noget gik bare af skuldrene, et skår, et gram, en glæde eller en sorg, kiloene slæber sig fortsat afsted, til punktet hvor skulder bliver til arm, over og under og aftaget, det var armen der gik af resten, til svar er tårerne tabt, processen kan hverken vindes eller vendes.