Æble, du Afrodites øjesten.
Du røde, runde ring, der tegner sig for mit øje.
Du fine, faste frugt - ah, du frugt. Nektar for hver en drots drøbel.
Frugt, som smager så smukt.
Dugfrisk, som hver en anden fryd,
vækker du en følelse af forelskelse i mit ellers så forkrøblede sind,
så kold mod min kind.
Din fine, røde form, arret, men ærværdig, møder mine tænder,
alt imens fremvældende smag falmer i min følelsesløse, sterile stoma,
og du langsomt kysser min gane.
Genindvier et tempel for kærlighed.