Hej Sandie!
Fedt med en masse lange kommentarer, jeg vil prøve at svare på det hele så godt som jeg kan. Først: jeg googlede ligefrem ”muld og mørke” for at se om det var rigtigt, men der er så andre der har fejlet som jeg. Det får jeg fikset! (:

I forhold til hullet, så er det jo kun maleriet der er væk, der er stadig en ramme eller en væg bagved som man kan tegne på .
Jeg kan godt selv lide ”mysteriet” om hvilket køn jegpersonen har, mest fordi det er fuldkommen ligegyldigt for historien. For mig er det meget tydeligt hunkøn, nok fordi jeg selv er det, men indtil videre ser jeg ikke noget problem med at det ikke er beskrevet eksplicit nogen steder.

Jeg er ked af at jeg mister dig i det første afsnit, og at du ikke kan se kronologien. Meningen er at Mona Lisa og Michael sker samme dag, i hvert fald hører de jo om de i taxaen på vej hjem, for første gang. Og netop med det første afsnit prøver jeg at sætte tonen for hvad resten af historien kommer til at handle om. Der er alt det storhej med MonaLisa, og Patrick og Jegpersonen føler at der slet ikke er NOK storhej i forhold til at de mister en af deres bedste venner, og deri ligger Patricks ønske om vise dem at de alle tager fejl. Det er skam også meget muligt at dø af ikke at trække vejret i et hospital, og det sker ganske ofte når personen vel og mærke er så syg at der ikke er noget formål med at forsøge at genoplive. Jeg forsøger at beskrive Michaels situation med at sige:
” men vi havde kort før han mistede evnen til at danne sammenhængende sætninger, lovet ham at vi ville komme på besøg mindst én gang om ugen”.
Han er så syg at han ikke kan snakke, og at lægerne vil holde konference om hans sygdom.

Selvfølgelig kommer Mia mere på banen (; Jeg er dog meget ked af at du fik lyst til at opgive teksten dér, for jeg er ikke umiddelbart i stand til at se hvordan jeg tidligere skal ”zoome snakken ud”. Hele Patricks snak om hvor meget andet skønt kunst der er, er meget en metafor for resten af historien. Jeg er bange for at uden den, vil hans efterfølgende planer ikke give mening.

2. kommentar - bare for overskuelighedens skyld (;
Ja, jeg kan da godt se at det ikke er rigtigt både at vide hvad han snakker om og ikke vide det. Det fikser jeg!

Jeg ved ikke om du kunne forklare mere om hvorfor du ikke mener rable er det rigtige ord for sammenhængen? Jeg kan ikke selv lige se det (:

Patricks meget følelsesmæssige reaktioner, er ment som en direkte modsætning af jegpersonen. Den ligger ikke så meget vægt på alle tårerne eller hulk eller noget i den stil, og derfor bliver de ikke rigtig beskrevet. Det er derfor der overordnet er en meget kold skrivestil, men det kan godt være jeg skal tilføje en smule hulken bare for forståelsens skyld.

Du har nok ret i at det er mere under vinduet, en op ad, det skal jeg have ændret. I forhold til grisefarmen var jeg meget i tvivl om hvad de skulle finde en skitse over. Måske skal jeg have fundet ud af hvad arkitektstuderende rent faktisk laver xD

Jeg har lidt svært ved at forstå hvordan du både kan se Patrick som skør og overideologisk, når du samtidig kalder mine personskildringer for flade, så jeg ved ikke om du måske kan uddybe hvad du mener? (: Jeg vil nødig have at min historie bliver kedelig. Fremadrettet vil historien selvfølgelig fortsætte med at dreje om Mona Lisa, men også om Michael. I teksten indtil videre er der jo slet ikke blevet drejet væk disse emner, og historien fortsætter fuldkommen i dette spor (:

Tusind tak for din lange kommentar, jeg håber mit (meget lange) svar giver dig en forklaring på nogen af de problemer du har med teksten. Du har slet ikke slået luften ud af mig (: