"Den store idiot, han har brugt deres sidste spareskillinger, på at købe en brugt bil. En rustbunke, et flødefarvet lig", Maja knytter sin hånd hårdt sammen, og slår den ind i dørkarmen, så det snurrer.
Pers ansigt flækkes i et stort lyksaligt grin, mens han stikker hovedet ud af sideruden: "Kom nu, du skal da have en prøvetur", råber han.
Maja tøver på dørtrinet med munden fuld af ord. Så begynder hun at hoste. Hun hoster og harker, så hun er lige ved at kløjes i det.
Per springer ud af bilen, og kommer hende til hjælp med kraftige slag i ryggen: "Så, så skat, hvad sker der dog?", udbryder han med et forskrækket udtryk i de grønne øjne.
"Det ved jeg virkelig ikke", gisper hun, og får endelig vejret tilbage.
Han tager om hende med sine store bjørnelabber, og trækker hendes krop tæt ind til sig. Derinde varmer han som en dyne. Hun lægger sit hoved mod hans brystkasse og snuser ind. Han dufter som en forårsdag med krydrede nelliker og som en gris i brunst. Han får hende til at smile, og han tindrer tilbage som en nyslået skilling. De kysser og alt falder i hak.
Når hun kører med Per flyver de. Landskabet udenfor forsvinder i accelerationen. Rejselystens blå røg stiger op i fartstriberne. Med tilbagelænet susen i ørene og prikken i kroppen, i et vildt vanvid på kanten lige før himmelrummet åbner sig. Bagefter er hun altid lettet. I dag er hun dog også underligt forpustet og svimmel, da de drejer af fra motorvejen og ind til ishuset.
Isen smager af chokoladedrømme med kold sanselighed, der smelter på tungen. "Den kører godt bilen", udbryder hun, mens hun slikker det sidste i sig.
"Ja, ikke", Per står i sin fulde bredde og ser ned på hende, han er for længe siden færdig med sin is: "Skal vi tage en tur til i møgspanden?" Han peger fingre af hende, og gør et par kluntede dansetrin.
Hun stirrer tilbage på ham: "Hvorfor siger du det?"
"Åh, ikke for noget", han griber endnu engang ud efter hende, og trækker hende ind: "Jeg elsker dig sgu. Bilen, det er en møgspand, men jeg skal nok få den repareret, så den bliver god".
Hun er pludselig stille, og hendes stemme piber, som en dør på rustne hængsler, da hun svarer:"Ja, lad os tage en tur til".