Der er et eller andet særligt ved, at jeg lige har undervist i den litterære periode romantikken – og så bagefter læser en genfortolkning af H.C. Andersens digt.
Det er fascinerende, hvordan perspektivet vendes, og man ser Danmark gennem 2025-øjne i stedet for 1829-øjne. Næsten 200 års forskel – og alligevel lyder begge versioner lige smukt, når de bliver sunget.
For det handler i bund og grund om at fortælle en god (kritisk) historie.

Hej Jakob

Den kamp du beskriver så fantastisk kan jeg næsten huske 1:1 fra alle dine gange hvor det har været lige ved overfladen og man har skulle holde ens cool.
Det er et godt digt, at det rimer, og der er lidt "less is more" over det.
Mega fedt. Jeg glæder mig til at læse mere fra dig.

Hej David
God og spændende tekst. At man ikke helt kan regne ud, hvem eller hvordan hovedpersonen ser ud, gør man skaber ens eget billede af hvem det kan være, og det virker super godt!
Fortsæt det gode arbejde :)

Jeg kan virkelig godt lide den rytme digtet har. Eller den rytme jeg selv har givet digtet.

Ud fra din baggrundshistorie, føler jeg virkelig der er en passion for skak og mere til i din tekst.
Jeg glæder mig til at læse mere af det, du har skrevet!

Man kan godt mærke den her frustration fra dig, hvor jeg tænker, at mange tanker, på en måde er rodet sammen.
Men et godt digt! Jeg kan ligesom visualisere teksten for mig, hvordan en person går rundt og nærmest har lænker/ tremmer eller en mur omkring sig, fordi de ikke er en del af flertallet.

Dette er et mørkt digt, men jeg synes den tegner et godt billede af en virkelighed, der er for mange

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om fortælleren har andre blomster der vandes, eller om fortælleren måske taber vandet på børnene, ikke at personen lyder ondskabsfuld, men bare mere fordi det lyder komisk at gøre.
Men i hvert fald en god historie, og god observation, og jeg kan ikke lade være med at tænke på herren, som sidder på bænken. Nu ved vi ikke noget om hans tanker, men ud fra beskrivelsen, tænker jeg at det nok er en slags symbolisme på noget kedeligt voksenværk, eller måske han lige har været i kirke?

I så fald, god fortælling :-)

Jeg tror jeg har læst den her tre gange nu, lige efter hinanden, og jeg er helt vild med teksten!
Af en eller anden grund, kommer der billeder i mit hoved, af vilde malerier, der er helt surrealistiske, og skovbrande, og grådighed, der så hver tirsdag spiser kød.
Det er et mega fedt digt. Jeg glæder mig til at læse mere fra dig :-)

Super flot tekst og skrevet godt :-)

Men som du selv skriver, kan man godt mærke det er stærk. Jeg nyder sådan at læse de forskellige tekster du publicerer :-)

Det får helt en til at flyve når jeg læser det. Man kan ligesom føle hvordan lænkerne falder fra ens håndled og til slut en form for refleksion over ens fortid, som til tider kan give en smerte også.

Jeg nød virkelig at læse denne tekst

Jeg nærmest forestille mig en sommerromance når jeg læser teksten, og hvordan man står i den omfavnelse af hinanden. Man får helt sommerfugle i maven og hårene på ens arme rejser sig, så tydeligt er det stadig i ens erindringer.
Det er så smukt skrevet.

Det er en barsk fortælling, og jeg kan slet ikke lade være med at tænke på "Toy Story" og den dreng som var Andys nabo, og hvordan den dreng ødelagde sin lillesøsters legetøj, alle sammen pæne dukker i forskellige størrelser, som blev revet fra hinanden og det er det jeg sådan tænker på nu nærmest, men i stedet for legetøj er det kvinder der står for slagene og det er så ubehageligt at tænke på.
Men samtidigt med det, er det også en utrolig god tekst, og det er ikke fordi jeg selv har stået i lignende situation, men man kan bestemt tænke tilbage og reflektere og handlinger, enten mod en selv eller andre, og man forstår ting anderledes.

Ellers kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor relevant din tekst også er de her tider, hvor Sofie Linde og mange andre kvinder står frem lige nu med historier, og hvordan de møder modstand, samtidigt med en masse støtte.

Igen tusind tak for din tekst! Du er virkelig talentfuld!

Det er et meget trist digt den måde det udvikler sig på, men så alligevel poetisk kunst du har formet. Man kan mærke hvordan man selv engang var flid og frygtløs og hvordan ens smukke kanter er blevet hamret i og man er blevet formløs og man ikke kan forme sig som man lyster, og det hele bare på et tidspunkt går galt. Om det enten er fordampning, eller et endeligt knæk.
Det giver rigtig meget stof til eftertanke.

Det er som at se tilbage og se på hvordan man bevæger sig ind mod ingen mands land og prøver at få kontakt til at løse noget, som dengang ikke kunne løses, og måske man har det dårligt og prøver på at rette op på noget, som dengang ikke skulle være ødelagt til at begynde med.

At have ben plantet på begge sider af bækken og man kan bare mærke det, om hvordan kan ikke kan hoppe til den ene side og blive der. Og hvis man vælger den forkerte side hvad gør man så?
Rigtig godt digt!

En speciel analyse på Adam og Eva. Den har lidt klassisk antagelse over sig, men så alligevel, fortæller den om hvordan at de begge beskytter hinanden på hver deres måde.

Den her tekst har sådan en konflikt, som bare bliver skåret hårdt i og så kommer det hele bare frem. Hvordan at man egentlig burde være lykkelig, men så er man alligevel ikke. Måske man skulle have valgt andet som ung, og hvordan er han så vred som han er?
Som om at der ikke er meget som egentlig giver lykke.

Rigtig god tekst

Sikke en tekst. Man bliver helt opslugt af den.
Den måde det hele sker på, og hvordan man kan mærke hovedpersonens smerter og hvordan det selv kan mærkes at ens tæer bliver så kolde, og man forstår ikke hvordan man kan holde sig oprejst overhovedet.
Og så i sidste ende, den kærlighed til børnene, og hvordan Eigil bare tror at han har en kone der elsker ham, men hun er så udbrændt af ham, det gør helt ondt, men det er ham som hun hører efter.
Jeg glæder mig sådan til næste kapitel!

Den her tekst er virkelig god. Den har en helt fantastisk rytme. Jeg har læst den tre fire gange allerede, før jeg valgte at skrive noget. Så filosofisk og man kommer sådan til at tænke på de mange små rødder der bliver sået i jorden.
Helt fantastisk tekst, og du kommer skarpt igennem med dit budskab

Den her taler virkelig til en på et personligt niveau når det kommer til venskaber, kærlighed og forhold.
Det er så typisk at man handler sådan, at man er så frustreret at det hele bare er et helvede. Det er noget man bestemt kan genkende sig selv i uden tvivl, og utrolig smukt og råt.