I din stemme hører jeg stadig engles sympatier
men jeg kan mærke du er gennemtæret
Dit prægtige blod var engang
stærke veje af stål gennem dit væsen
Nu flyder der kun en tyk flod af rust og forfald
i dine årer
Mellem dengang og nu
Et sted i det tomrum af vores fælles tid
som livet fik amputeret fra os
blev du da forurenet og overvundet
eller lå fordærvelsen altid i dig selv?
Skulle du blot bestøves af den rette besudling?
Forfatterbemærkninger
Nyt digt - tror i hvert fald, at det er et digt :-)
Jeg er lidt på usikker grund her.
Gik med nogle ord og strofer til forskellige tekster, som ikke ville makke ret, da de pludselig satte sig sammen på denne måde, lige inden søvnen ramte mig. Skyndte mig at skrive dem ned.
Man kan sige, at digtet ramte mig sekunder før søvnen - det har jeg aldrig prøvet før så stærkt.
Kom gerne med konstruktiv feedback - jeg tillader mig ændringer undervejs.
E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.
EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.