Fantastisk bevægende portræt af Ernst - og god kontrast til skolebørnene og bedsteforældrene i starten.

Dog savner jeg en bedre "overgang" mellem de to, for hvis Ernst nærmest bor på bænken, vil de andre jo yderst sjældent slå sig ned. Mon skolebørnene og bedsteforældrene brugte bænken FØR Ernst kom til?

Specielt denne beskrivelse indeholder SÅ meget: "dem, som de ældre med deres børnebørn går langt uden om eller skynder sig forbi" - og overflødiggør faktisk den sidste sætning i afsnittet ("Det er dem de fleste kalder bumser.")

/Gitte

Spændende og veloplagt skrevet krimi med et højst uventet twist undervejs.
Mord i massevis, en anti-helt - og genialt at skjule hvorfor han har den famøse hovedpine (du fortæller bare at han IKKE får/har tømmermænd, men ikke hvad der så er årsag til den hovedpine han løber rundt med - før det passer dig at afsløre mere). Det udløser en iver efter at læse/gætte videre.

Skal jeg sætte en finger på noget som helst bliver det chatten til sidst - mere information om de andre brugere kunne være godt for teksten. Det lyder som om de fordeler opgaverne imellem sig / skiftes til at være helten? Men der mangler en våbenleverandør og hvad gør det med DNA spor, som de jo må efterlade sig på gerningsstederne?

/Gitte

Spændende intriger og utallige mord ... som andre har nævnt: stof til en roman. Næste gang Bornholm er begravet i sne, kunne du så ikke gøre alvor af det og faktisk skrive en af de mange romaner, du efterhånden har i skuffen? ;-)

Flere elementer fungerer rigtigt godt/virker "færdige" - herunder især skurkens begrundelser for at handle som han gør det/hans religiøse "vanvid" - og familiefejdens opståen.

Derimod er den ordrette henvisning til Fritzl lige i overkanten - jeg tænkte selv tanken, så det er ikke nødvendigt at skrive det.

Og så savner jeg væsentligt mere information om Claus' baggrund og hvornår han opdager/indvies i den komplekse familiefejde. Til tider lyder det som om han vidste det allerede før ankomsten til Bornholm, men jeg er i tvivl. Og det gør at helhedsindtrykket virker forvirrende.

/Gitte

Et kort gys, vil jeg nok nærmest kalde din historie. Titlen er god: "Skyggetanker" relaterer flot til tekstens indhold, og der er en snigende fare som så bekræftes og derefter en åben slutning.

(Krimielementet er opfyldt - HP efterlades jo til at dø, bevidst = mord. Men jeg ser ingen krimi i traditionel forstand, derimod ser jeg et oplagt gys)

Skrivestilen er flere steder lidt kringlet, som fx.: "måtte påminde sig selv" og "kom det udmattende fra", men det harmonerer faktisk flot med tekstens omgivelser (det kringlede slot).

Som flere andre sidder jeg tilbage med oplevelsen af en halvfærdig tekst - der mangler en masse forhistorie. Og da novellen er særdeles kort, ville du have haft plads til at arbejde lidt hermed.

/Gitte

Meget spændende og medrivende kriminovelle.

Du sætter hurtigt ind med spændingen/følger op på novellens titel - og tilføjer så et ekstra element med det blodige og skrigende barn. Hvad er det dog, der sker? Er kusinen nu også "lykkelig"?

At HP dels lider et stort, smerteligt tab, dels udsættes for politiets mistanke når vi andre ved, at han er uskyldig udvirker at han har min fulde sympati. Smart lavet!

Måske er det lige i overkanten, at han refererer SÅ detaljeret om, hvad konen har fortalt om kusinen. Det viser sig jo at være komplet irrelevant for historien.

Men det er lige så meget for at kunne give dig noget at arbejde videre med - for novellen er velskrevet, og som andre har nævnt, kan der sagtens skrives videre på den, for hvad ville de dog med børnene, fx?

/Gitte

I direkte modsætning til Scott (som jeg ellers ofte er meget enig med), så var jeg helt vild med din omskrivning / "omvej" i forhold til at beskrive toiletfaciliteterne, jeg synes det var SÅ meget mere elegant end at skrive "uhumsk" - hvis man ligefrem foretrækker en baggård, så vil jeg nødigt se toiletterne. :-)

Du får som altid tegnet nogle gode personportrætter, både af PV, Ruth og Konrad.
Og der er sket en frygtelig masse mord, så krimi-vinklen har du også med.

Men jeg var klar over, at det var Ruth allerede da første mord beskrives. Du har ganske enkelt dvælet for meget ved det faktum, at hun ved ankomsten har "et farvestrålende tørklæde i halsen. Den pink farve..." Hvis en trænet betjent (godt nok med weekenden nært forestående, men alligevel) ikke hæfter sig ved at mordene begås med farvestrålende tørklæder, så ved jeg snart ikke...

I småtingsafdelingen:
Andet afsnit: "tænkte han" - den kan helt undværes.
Et par redigerings-smuttere: "var (det) alt det med mordene ubehageligt" /"drak en kop og læste" (mon ikke hun drak noget fra koppen?) / "nu har moderen" (R)

Jeg synes klart bedst om starten af denne novelle - betjenten og hans observationer. Ruths monolog blev for langtrukken. Men den udtænkte handling er rigtig god. Så måske er det "bare" en anden indpakning, som jeg også kan se at andre har været inde på.

/Gitte

Titlen sendte mig først til Ægyptens varme, men du fik mig straks på rette kurs med den kridhvide damp og sneen. Godt beskrevet: det er koldt, og vi er ikke i Ægypten, bare et sted, der har mindet den gamle om det. Så kommer raketten, og der er helt styr på tidsbilledet.

Virkeligt gode personkarakteristikker - først af den gamle, siden af Ela.
Og fremragende måde at lade dem mødes på - god dialog mellem dem.

Beskrivelsen af Fisk er jeg ikke så vild med, men det er kun fordi der går FOR meget akvarium i den. Indtil da hænger den også fint sammen, særligt med linket til den gamle.

Jeg sidder dog tilbage med en vis forvirring:
Hvorfor dør den gamle?
Hvorfor minder Elas øjne om Leas?
Var der tale om et familiemedlem til Ela, der blev myrdet?
Har Fisk ikke myrdet siden?
Hvorfor udvalgte han lige præcis Lea dengang?

Tag endelig ikke fejl: du har skrevet en særdeles læsværdig novelle, som giver mig lyst til at vide mere om dine personer, deres fortid og fremtid.
Det er blot "glasuren" jeg savner.

/Gitte

Finurlig titel - præsident (noget med magt?) - overflødig frakke (kejserens nye klæder?), og så er vi ellers i gang.

Talens indledning virker lidt for ordrig - der er mange fyldord: her i aften, mit emne i aften (2 x aften), "jo", "som bekendt". Alt dette harmonerer ikke med, at taleren / HP skulle være præsident - de har jo erfarne taleskrivere til rådighed. Og det gør at den sensationelle nyhed drukner. Hvis der var strammet gevaldigt op og "bomben sprængtes" efter en super-kort indledning på 2-3 linjer, ville det være så meget mere effektfuldt.

Sproligt er der kun slåfejl/redigerings-tudser, såsom:
Barak (med C), Stavemåde af Blackberry varierer, de små veje(ne), at parkere(r)
Med én undtagelse: "første og eneste socialistiske statsminister"??
Præsident, javel - men statsministerposten har S da bestredet mere end en gang.

En tanke slog mig undervejs - nok er tale-vinklen ny, men hvis teksten skulle gives større liv/genopstå som følgeton/roman, kunne du vælge at skrive den i nutid. Og dermed lade læseren følge chaufførens diabolske planlægning, udførelse og tankegang.

Men som den er nu, fungerer den absolut som en krimi, hvor plottet langt hen ad vejen er både gennemtænkt og troværdigt.

/Gitte

Interessant titel, som giver læseren stof til eftertanke, allerede inden læsningen er begyndt.

Skræmmende motiv du har valgt for mordet, det fortjener næsten mere plads end novellens begrænsede længde og opklaringen giver plads til, men din vekselvirkning mellem nye informationer og blindgyder guider os sikkert fra mord til opklaring.

Et par tanker undervejs:
At privatdetektiven ikke overvejer en bagdør når han ligefrem prøvekører ruter m.v. fungerer ikke helt. Hvorfor ikke i stedet lade ham træffe den bevidste beslutning om, at når manden ikke ved han bliver overvåget, vil han ikke bruge bagdøren, når bilen holder bekvemt i forhold til hoveddøren? = detektiven vælger også fordøren (han er jo et enmandsshow og kan derfor ikke dække begge døre uanset).

Du har et par "sjove ordstillinger" - sandsynligvis pga. redigeringen. Sætningerne er blevet rettet til, men i sammenhængen ender det så med at blive "forkert". Småting og jeg læste hurtigt videre.

Lad evt. privatdetektiven støtte sig til en notesblok, det er mange detaljer at huske - særligt når han specialiserer sig i denne type sager.

Forældrenes reaktioner (eller mangel på samme) i forhold til den 12-årige er nævnt af andre.

Helhedsindtrykket bliver en krimi, som sagtens kan udbredes over flere sider - og endda også tvskærmen.

/Gitte

Særdeles god persontegning af HP, jeg blev fanget ind og var helt og aldeles på hendes side - også da der begyndte at dukke sprækker op i hendes forsvar/panser.

Dialogen/forløbet i lægens kontor er troværdig - indtil hun pludselig kan føres til en løgnedetektortest og tilbage igen for at høre resultatet. Læger står normalt ikke for den slags, men jeg kan se at andre har været inde på dette også, så jeg haster videre ...

Sproget flyder fornemt, kun enkelte endelser er smuttet (fx. en dør der smække) - og der var ingen "stop" undervejs/steder hvor undren over noget sprogligt afbrød læsningen.

Skal jeg fremdrive bare lidt konstruktiv kritik så er vi ude i petitteser:
Ballon-sammenligningen er måske "for meget".
"Sorgen fylder alt" ville have været tilstrækkeligt.

Og så er jeg enig med Birkemose i, at du med fordel kunne udelade "tell"-tillægsordene i starten
(Jeg bliver revet væk fra søvnens og glemslens blide mørke. Ind i den ubarmhjertige virkelighed.)

Helhedsindtrykket er en spændende og medrivende kriminovelle, hvor din HP/Susanne tager kegler - og med en god cliffhanger til sidst. Mon lægen opdager, at hun ikke er ved at blive helbredt, men bare er "genstartet"?

/Gitte

Gode rim der smukt indrammer dit håbefulde budskab/ønske. Forfatterkommentarer er jeg normalt ikke tilhænger af, men denne er særdeles velvalgt/godt formuleret og tilføjer dermed en ekstra dimension.
Alle bør have et hjem!

Tak for julebudskabet.

/Gitte

Søde rim og dejlig sommerstemning - hvilket er tiltrængt, her midt i den mørke vinter.

Et forslag (så du kan undgå 2 x sommer):
Lad rimets titel blive "En varm dag"
og slet så første vers/linje.

(samt evt. ordet "for" i sidste vers).

/Gitte

Hvor er det godt komponeret!

Gentagelseseffekten luller læseren i en blid "søvn" for svaret er jo "det behøver du da heller ikke".
Indtil det svar lige pludselig ikke kan bruges.

Jeg vågnede op. Jeg sørger. Jeg føler.

Tak!

/Gitte

Spændende krimi! Ikke ligefrem en mundret titel, men efter endt læsning står det klart, at du har valgt den helt rigtige!

Plottet er godt, du tegner Pernille fint med hendes ”forudanelser” – hvilket kobles / forklares ved besøget hos den seende sidst i fortællingen. Der er tænkt godt og grundigt over handlingen.

Men der er også lige lovlig meget understregning af at Lene er ”forsigtig” og Pernille IKKE er det:
Efter afsnittet der slutter med ”kun lyst til at rejse.” kan du slette de næste 4 linjer, som må betegnes som en forfatterkommentar der blot gentager/uddyber hvad der allerede har fremgået af det foregående afsnit.

En mindre detalje: tørre Mariekiks er afgjort en god diæt for en dårlig rejsemave, men efter flere ugers rejse (som rygsækturister) og med flere dårlige mave-perioder bag sig, kan de så have flere medbragte Mariekiks med? Hvorfor ikke bruge en lokal variant? Lene må jo være ekspert i dårlige-mave-mad a la Peru på nuværende tidspunkt.

Slutningen fungerer til gengæld: Den er lige ved at blive ”fortællende nok” – men så får du lige en cliffhanger føjet ind. De sidste 5 ord/spørgsmålet kunne faktisk undværes, for den tanke tænker man selv som læser. Og jeg venter spændt på fortsættelsen!!

/Gitte

Flot visuel indledning, der harmonerer med titlen. Der er noget okkult-mystisk (a la Da Vinci) over historien, med Jarn som Silas.

Med skildringen af Jarns baggrund, Samuels redning af ham får du tegnet en troværdig karakteristik af Jarn og hans handlemønster. Samuel reddede ham. Templet er det eneste sted, han kan søge hen. Kenny og Christina truer begge dele. Yep, den køber jeg!

Jeg synes godt om de forskellige "lag" / scener - med undtagelse af den sidste. Den kunne du faktisk helt undvære, hvis du i stedet lod Christina se billederne, da hun smed dem ud. Det "eneste" det ville kræve i plot-ændringen er, at Jarn stadig slår hende ihjel, ikke fordi hun nægter at udlevere dem, men fordi hun har set dem.

Dermed kunne du lade novellen slutte efter "Sten med størknet blod" og undgå at introducere drengen på cyklen samt hans mor.

Sprogligt studsede jeg over denne: ”en skønne dag, 4 år efter” – begge er tidsangivelser, den ene overfløddigør den anden.

En god krimi, med højt tempo og god spændingskurve.

/Gitte

Titlen antyder selvmord, og du snyder ikke læseren. Få linjer senere er den første person død.

Du bruger også billedet ”egen hånd” i naboopgøret – hvor der i øvrigt er et meget humoristisk billede: ”fisk på land”.

Og så kommer der endnu et selvmord. (vi er kun lige kommet om på side 3!)
Mistanken begynder at røre på sig. Heldigvis er det samme tilfældet for novellens opdagere, da endnu et (selv)mord finder sted. Og så kan opklaringsarbejdet begynde.

Interessant med thai-konerne, pengemellemværendet – og den helt uproblematiske accept af sort arbejde. Det sætter ”kulør” på historien.

Selvjustitsen i forhold til Oliver bidrager yderligere til portrættet af Erling, som du generelt får tegnet fantastisk flot via hans handlinger, replikker og reaktioner på de forskellige situationer.

Virkelig interessant krimi!

/Gitte

Fantastisk velskrevet kriminovelle. Der er mord (i flertal), adskillige oplagte mistænkte, god spændingskurve og gode personkarakteristikker.

Titlen er dragende og du bruger den/forklarer den fint i selve teksten. Måske for "fint" - fordi det uhyggelige bliver suget ud af den. Men uhyggen leverer du så på anden vis: da mobiltelefonen ringer og hun følger lyden. Først tænker man "pas nu på", så tænker man "pyh" og SÅ råber man "LØB!"

Herligt aktuelt at inddrage askeskyen. Et af de nye danske ord, hvis jeg husker korrekt.
Og i disse "alt skal være online-tider" er det bare et spørgsmål om tid, før alle gamle artikler er scannet ind. Bibliotekerne har jo i mange år haft artikel-udklips-arkiver liggende i papirform. Hvis de ikke er scannet ind allerede, bliver de det nok snart. Og derpå at lægge dem online er kun et spørgsmål om et par klik/tastetryk.

I forhold til at "sælge" lejrskoleideen kan du (uden at det bliver til forfatter-bemærkninger) lade Finn komme med en lille salgstale / forklare hvad han forestiller sig at de kan bruge ugen på.

De skulle jo til Rom ... Taler de alle italiensk? Der er tale om unge mennesker. Hvis du lader dem blive et par år ældre, så vi er ude over forældre-tilladelses-niveauet, kunne du forsøge med noget "Forrest hotel - på italiensk"? Det ville også "legalisere" den skamløse druk m.v.
Og selvom pigerne er 18, er det stadig forkert på så mange måder, hvad lærerne har gang i, at du ikke behøver ændre på de dele af historien.

/Gitte

Særdeles underholdende novelle med mange overraskelser, skøn ironi og lidt "gavflabethed".
Jeg synes især godt om din intro hvor scenen i kirken kommer i flot forlængelse af overskriften.

Min absolutte favorit må blive denne:
Gud sad i den syvende himmel og havde travlt med at sorterer gårsdagens knap en milliard bønner efter indhold og vigtighed.
Gud kender vi.
7. himmel kender vi.
Sorteringshelvedet leverer det overraskende twist, der skaber en sjov scene.

Andre har nævnt det sproglige - og enkelte har også været inde på at novellen ikke er en krimi / opfylder konkurrencekravene. Det sidste må dog blive redaktionens afgørelse.

Jeg har været underholdt!

/Gitte

Spændende familiedrama der udvikler sig til mord - med en overraskende gerningsmand. Du har dog en lang intro før der kommer ”lig på bordet”, faktisk sker det først på side 6.

Nu skal alle krimier ikke nødvendigvis følge standardopskriften, men du kunne overveje at lade novellen starte ved morgenbordet – og så strø de vigtigste informationer fra de foregående sider ud i teksten som flash-backs, for hurtigt at indfange læseren.

Det ”ødelægger” måske nogle af dine intentioner med teksten, jf. også titlen ”Kernefamilien” – men du splintrer selv det falske billede meget tidligt i historien, hvor faren gør sig bekymringer om, hvorvidt ”det slipper ud”.

Derudover kan du overveje at arbejde på scenerne med betjentene. Det virker som en forvirrende ankomst-/afgangshal i familiens hjem.

Gode personskildringer, godt plot - og særdeles underholdende læsning.

/Gitte

Blodig krimi med snedigt udtænkt plot og hævnakt. Penge har motiveret folk til grufulde ting, så den holder i min verden.

Engkilde og Bibelot har sagt det meste af det, jeg ville sige. Men at der ikke er mere at tilføje er inddirekte ros til din tekst - den er god som den er!

Jeg kan også godt lide slutningen som den er.
Tricket med at "forlade scenen mens publikum stadig klapper"...
Her blev jeg dog så overrasket over twistet, at jeg ikke var nået længere end til at måbe - men det er applaus i sig selv.

/Gitte

Det er en spændende historie - men et særdeles rodet førstehåndsindryk ødelægger det.
Overskriften består af 1 forkortelse og 2 fuldstændige betegnelser.
Jeg tænker lidt, at den nemme løsning ville være blot at bruge ”Stoffer” ?!

Derefter fortsættes med et citat hvor der skiftes mellem Nogle og Nogen.
Fra www.sproget.dk:
▸ Nogen betyder ‘nogen som helst’. Nogle betyder ‘et par stykker’, ‘visse’, ‘en del’.
Altså må der i alle fire dele af citatet skulle stå “nogen” ?

Og teksten skæmmes af slåfejl hist og pist, samt nogle ordvalg, der undrer mig:
Headtrøje?
Underrettede er endnu ikke informeret ?
Optimalt opsyn?
Låser sig ind til i bopælen?
I opfører sig …?

Jeg synes (som en af de andre kommentatorer) godt om billedet med regnen der prygler – men så kammer det over, da vinduesviskerne svinger og vandperlerne triller. Hvis regnen ligefrem prygler – og vinduesviskerne svinger – hvordan kan der så nå at komme vandperler? Burde vandet ikke løbe ned ad ruden I stride strømme / blive fejet af ruden af vinduesviskerne I kaskader?

Dit plot er udmærket, novellen er afgjort en krimi – og med lidt ”oprydning” ville den blive en temmelig god en af slagsen.

/Gitte

Spændende og original krimi, som vil meget.

Du får lige lidt mere ros for din brug af "lugt" contra "duft": det er en god kombination af ordvalget, der indikerer/understreger kontrasten mellem det ubehagelige og det behagelige.
En parallel hertil er så mennesker contra halvvampyrer.

Skiftet til Sebastian fungerer ikke helt. Jeg tror, at Sebastian er den rokkende skikkelse og må lige læse tilbage for at fange den rigtigt – for når han parkerer pilen, kan han jo ikke også være den rokkende skikkelse. Men det er let at reparere.

Det samme gælder de små sprogfejl:
Enkelte slåfejl: fx Teknikkere – teknikere (et k), sk®ubbede sig til rette – uden r
Endelser: fx forføre(r) uden r i at-formen
Omvendte ordstillinger m.v. har også været nævnt af andre - og jeg er enig: korrektur/gennemlæsning er vejen frem her.

At du "opfinder" POA er et lækkert twist, som gør historien "ny".
Du har også en god spændingskurve/opklaring med flere mulige mistænkte.
Og du formår fint at holde styr på trådene og få dem alle redt ud igen.

Overvej evt. at lade novellen slutte efter ”ikke længere en sag for P.O.A.”
For der slutter krimi-delen jo.
Det andet hører mere hjemme i dramaerne/kærlighedshistorierne.

Tak for spændende og nytænkende læsning.

/Gitte

God overskrift, som indikerer noget skæbnesvangert.

Du skriver i datid, hvilket giver mig en vished om, at HP overlever, hvad der måtte komme (da det jo er ham der fortæller historien).

Jeg kan godt lide, at din HP er så nonchalant – det giver plads til nogle humoristiske indslag/bemærkninger, som fx ”uoverensstemmelser uden for sengen”.

Og du mestrer fint persongalleriet, i særdeleshed synes jeg godt om præsentationen af HH og konflikten mellem HH og HP – som du får præsenteret på en måde, hvor det ikke ”afslører” for meget på det tidlige tidspunkt.

Endelig har du en hurtig intro til det tikkende ur, som er et fantastisk trick i forholdt til at holde læseren på kanten af stolen, som i tv-serien 24 timer.

MEN i og med at du har skrevet historien i datid, afslører du dig selv / dræber du spændingen igen på første side, da du (for at skrive grammatisk korrekt) skriver:
”Helena er min ekskæreste og var leder af …”
Helena ER?? Når Helena på tidspunktet for historiens gengivelse ER hans ekskæreste = hun er det stadig og har dermed overlevet.
Hvis det er bevidst, så er det genialt. For jeg brugte så resten af historien på at regne ud hvorfor hun gjorde det. (i stedet for at frygte for hendes liv).
Men hvis dette ikke var den tilsigtede effekt, kunne du overveje i stedet at skrive historien i nutid – og dermed slippe uden om denne ”knast”.

Sprogligt faldt jeg kun over denne: ”En af den slags rum” (skal være et)

Tak for god underholdning.

/Gitte

Virkelig flot krimi - som kunne have klaret sig fantastisk i krimi-konkurrencen!

Jeg er enig med de foregående to kommentarer i at du skriver fremragende, særligt din alder taget i betragtning. Du har helt klart forstået principperne bag en krimi, der et godt flow i historien og plottet er også fint.

Specielt vil jeg fremhæve dine sammenligninger, som jeg virkelig finder originale/i særklasse:
"væk som en kat, der har set en hund"
"ligeså ubehageligt, som når man spiser citron, og citronsaften rører en slem blist inde i munden"

Som det også er nævnt tidligere, skal du passe på med gentagelser.
Fx. her: Hun skreg med tårer i øjnene. "Det er dem"- råbte hun.
Her kan du helt udelade de sidste to ord (råbte hun), da du jo har lagt op til replikken med "hun skreg..."

Men det er virkelig i småtingsafdelingen og efterhånden som du arbejder mere med skriveriet, kommer det helt af sig selv.

Det sproglige har du SÅ meget styr på, og du har fokus på at bygge dine personer op med fortid (forholdet til farmor), nutid (kærlighed fra forældre, udenfor i pigekliken). Så der skal "bare" øves/finpudses.

Klø på, jeg vil glæde mig til at læse mere af dig!

/Gitte