"Som tårer der drypper ned ad din kind,
er det at gå rundt i Århus en sen aften..."

med dine minder påkaldte du mig,
med regnen blokerede du mine veje
På dine gader hvor sorgen vandrer
lagde du min ulykkelige skæbne.

…

længslen efter dig
bliver ved med at brænde
mit indre landskab
ligesom en sivrørsfløjte
der giver ånd til lyden
er mine sætninger
indhyllet af melankolien

O min dyrebare,
hvis du en stund
vil lade være med
at kigge på mig
som om du vil forføre mig
lad mig da vende tilbage til dig
lad mine spørgsmål igen
være ubesvarlige
skrig som giver genlyd
i solnedgangen

Mens adskillelsen går ned
i din tågede horisont
lad det summe
ved mine ører
af genforeningens beruselse

En sommerdag
forlod jeg dig
en vinterdag
vender jeg tilbage
der er ikke mange
på dine gader
kigger mig omkring;
du er der ikke
du er måske slet ikke i Århus
men alligevel er jeg
fuld af håb:
jeg vil vente
hvor jeg sidst mistede dig

"Som tårer der drypper ned ad din kind,
er det at gå rundt i Århus en sen aften..."