De er ikke mine længere, de gamle minder..
Smerternes eftertænksomme bølger er stilnet af
Gamle fotografier græder heller ikke mere
Kærlighedens årstid har skiftet farve
De skøre broer, der vil binde sig til fortiden
Har mistet fundamentet, en efter en
Skyer, der ikke forstår regnen er ikke mine
Håb, der er forseglet af natten er ikke mine

En ny blomst vokser op af asken..
Fugle flyver nu, som jeg ikke har set før
Bjergtoppe og dale holder mig i hånden
En sidste krampe i mørket: at vågne
At banke på genforeningens dør
Måske findes der en vej blandt spejle
Vinduer der åbnes til evigheden
fortæl mig om den store gåde
Mine tidligere skrig, hvor er i?
Er det jeres stemme, der begraves nu?