En stille nat, et stjålent smil,
en hvisken bag et åbent hvil.
Et møde, skjult, men hjertet vidste,
at kærlighed ikke kan ties eller fristes.
Jeg brød en pagt, jeg gik en sti,
hvor skygger dansed', og ingen så,
men i dine øjne fandt jeg fred,
en ild, der brændte - en kærlighed, så ægte og tæt.
Var det synd? Var det skam?
At følge hjertet, hvorfra det kom?
Nej, jeg fortryder ikke det skridt,
for ægte kærlighed kan ikke blive brudt.
Vi fandt os selv i et ærligt blik,
i det mod, der brød en gammel skik.
For nogle bånd skal briste først,
før kærlighed kan slukke tørst.
Så lad dem dømme, lad dem se,
jeg står ved det, jeg lod ske.
For i bedragets vovede favn,
voksede kærlighed uden savn.
En ny begyndelse, et ægte lys,
to hjerter fandt endelig et kys.
For kærlighedens vej er sjældent lige,
men værd at følge - selv når den viger.