Blod bandt os sammen, men binder mig ej,
når kærlighed drukner i giftige ord.
Et efternavn delt, men hjertet i flammer,
for ord fra jer rammer som en kold hammer.
Jeg råbte i stilhed, jeg hviskede blidt,
men ingen af jer har lyttet til mit.
I klynger jer fast til en forestilling tom,
mens jeg står tilbage.
En familie skal løfte, skal være et skjold,
men her er det stik modsat
Jeg nægter at blive i bånd, der mig kvæler,
i rum hvor min stemme konstant fejler.
Så jeg går nu bort, med tunge skridt,
men hjertet det banker, det brister lidt.
For kærlighed kræver et ærligt sted,
og ikke et bur, hvor alt bliver ved.
Blodet er rødt, men det føles så gråt,
en farve der falmer, når hjertet er småt.
Jeg vælger mig selv, jeg vælger min fred -
og slipper nu hånden, der aldrig gav.