At stille andre tilfreds,
at gætte hvad de ønsker og forventer,
at holde pli på det rigtige tidspunkt,
aldrig at sige noget andre undrer sig over,
altid at huske og rette sig efter det
at gå ind under flokken.
At være som de andre,
at gøre det andre vil have dig til,
at lære at udvise normal surhed,
at lade ligeglad med det meste,
aldrig at være forhippet,
at lære at lade være
med at være for god,
at holde middelvejen,
at føle sig tilfreds
ved altid at rette sig ind under andre.
Aldrig at tænke som dit inderste sagde så tit
og som du har glemt nu: De er
kedelige.
At blive en lille udgået plante
der aldrig springer ud,
at møde himlens skel som det eneste sted,
du kan vågne fra døsen
og være i dig selv,
hvis du ikke har glemt dig
undervejs for andres krav.
Der kan du flyve og drømme,
der får du kun dig selv,
hvis du lander,
og måske en sjælden ven
der forstod det samme.