Giv mig lyset tilbage,
og troen på modet til at feje mørket væk
efter vinterens vemodige sejre
sammen med musikken
og de mange ord der toner væk.
Giv mig glæden igen,
den lette søde glæde der kan
få mig til at leve
i små skridt frem
uden at gå til grunde
i tvivlen der altid er sulten
efter nærring.
Den dybeste lykke er altid i live,
den er altid bunden i mit hjerte,
den holder alt i balance.
Men den gemmer sig og viser aldrig sit ansigt,
den er for følsom,
den er for svag,
og den er let at vælte.
Tvivlen om alt der får mig til at se
og lytte efter andre,
vinder alt for tit.
Giv mig lyset tilbage,
og modet til at sejre
bare lidt,
i min egen navnløse glæde
over alt det grønne der er her igen,
små blomster på vej
og spirene dybt nede
der lever i viljen til at gro.