Jeg skulle have været luder. I stedet blev jeg administrativ medarbejder.
Mit job er at fylde dokumenter ud med genbrugstekster, forskudte paragraffer, skæve tabeller og sentimentale plots. Det råber alt sammen på hjælp fra universet. Jeg manipulerer også uadskillelige regneark. Men mellem os ved jeg faktisk ikke, hvad jeg laver. Kunstig intelligens overtager alligevel mit job snart. Tilbage er kun den ene virkelighed om at være luder. En svær konklusion. Et faktum. Den skinbarlige sandhed. Jeg vil være luder og hjælpe alle i toppen. Om det er bankmænd, advokater, dommere, politikere, kirurgere eller venture kapitalister. Det er lige meget. De har alle brug for en luder.
Når jeg kommer rigtigt ind i gamet, kan jeg ikke få nok. Fra konferencer. Til julefrokoster. Alle køn og aldre. Det må være tid til at ekspandere. Jeg må være moderne og gå online. Kærlighed på bestilling og porno on demand. Nu mangler jeg bare et rigtigt firmanavn. Crazy Dick Production will do. Jeg søger inspiration i nettets flerartede kategorier. Store bryster. To piger og en fyr. Heste og mennesker. Bøsseporno. Bears and twinks. S/M. Bondage. Dødsporno. Fædre med sønner. Mormoner. Muslimer. Milk it away, boys. Jeg holder godt fast i mine notater, for at være sikker på, at jeg får det hele med, inden jeg mødes med min fundraiser, som skal hjælpe mig i mine bestræbelser på at blive the king.
Min forretning vokser hurtigt. En spændende besked tikker ind på konsollen, fra en familiefar med uafklarede biseksuelle tendenser. Vi mødes en sen aften ude i en skov på Amager Fælled. Diskretion er nøgleordet. Bagefter går jeg skridtet videre og undersøger ham lidt nærmere. Skriver et brev til hans kone. Og så til ham. Så klemmer jeg til. Ren afpresning. En ny businessplan materialiserer sig. Forretningen bliver så stor, at jeg må indgå pagt uden om djævelen. Djævelen kan alligevel ikke nå at følge med internettet. Der er alt for mange informationer og han har altid travlt med at finde systemfejl i universets opdateringer. Jeg hiver derfor fat i IT-afdelingens suave programmør. De kalder ham husets bedste udvikler. Han er virkelig sød. Indadvendt og stille. Men altid hjælpsom.
Som to detektiver undersøger vi det mørke net. Her monitorerer vi al trafikken på organisationens medarbejdere. Ind og ud af firewallen. Igennem routerne. Op og ned af kablerne. Op i skyen og ned igen. Vi udvider perimeteren af vores målgruppe til alle danske hjem. Vi går direkte ind i de danske soveværelser, uden at efterlade et eneste digitalt spor. Genialt! Hvor snedige vi er! Når jeg starter min konsol om morgenen, får jeg altid spændende beskeder. Vi kender alt til danskernes beskidte undertøj i deres afkroge på nettet. En ny besked tikker ind. Hov, hvad er nu det? Billeder med krop uden ansigt og så lige noget mere. Uha. Muligvis min chef. Jeg kan genkende hans sokker og underbukser.
Han er familiefar med en dejlig kone og to glade børn. En sød hund. En skøn villa. En grøn elbil. Ham, der ellers er så jovial overfor alle sine medarbejdere. Det falder så alt sammen fra hinanden nu. Jeg ved alt om hans pædofile hemmeligheder. Eller også bruger jeg denne information i de kommende lønforhandlinger. Det er nok det jeg gør.
Jeg skulle have været luder. I mit næste liv vil jeg være luder.