Ud af tomhed fødes og formes nøgne løgne
foruden eksistens af tid og rum.
De har altid eksisteret
så længe mennesket har trukket vejret.
Her hersker det urationelle
det ulogiske
og det utrolige
side om side med virkeligheden.
Fantasien blomstrer
medriver
hiver
og slider udfordrende på det rationelle.
Ved ikke hvorfor
men jeg står på en græseng
med bare fødder
og samler en blomst op.
Endorfinerne kører over for grønt lys
kontrol er et blændværk
for jorden under mig giver efter
og jeg falder frit.
Drømmen eskalerer
frygt og rædsel spredes som steppeild.
Illusionen brister som en ballon springes
og drømmeland efterlades med et bankende hjerte.
Forvirret kigger jeg rundt i mørket
famlende og stakåndet efter sikkerhed
og vurderer
om er det sikkert at lægge sig til at sove igen?