Ude af stand til at gøre noget som helst

Min særlig sensitivitet river og flår i mig. Jeg har stress symptomer; trykken for ørene , og det er som om, at alle mine sanser står vidt åbne, og enhver lyd fra omgivelserne går lige ind i mig til marv og ben.

Særlig i går var det rigtig slemt. Jeg var fuldkommen overstimuleret. Mit åndedræt blev anspændt, og der kom det ene, dybe suk efter det andet. Jeg havde absolut ingen energi eller overskud.

Jeg skal aflevere min bacheloropgave den 13/6, og min kalender er nøje planlagt op til, så jeg næsten ikke tåler at misse en arbejdsdag.
   Men i går kunne jeg simpelthen ingenting. Min tekst var bare ord, der hoppede og dansede rundt på min skærm. Jeg mistede total overblikket og kunne slet ikke koncentrere mig.
   Efter en halv time, måtte jeg lægge opgaven fra mig.
   Det eneste, jeg så frem til, var at komme i seng.

Jeg beklagede mig til Gud og sagde
   'Hvad i alverden har du gang i? Gud du siger, at du har planer med mig om fremgang og ikke tilbagegang; om at give mig en fremtid og et håb (Jeremias bog 29.11), men Gud jeg ser hverken nogen fremgang eller noget håb, og hvordan vil du have, at min fremtid skal se ud, når jeg er så ekstrem sensitiv? Hvad kan jeg overhovedet bruges til?

Jeg havde sociale aftaler de kommende fire dage, men jeg måtte aflyse, da jeg intet overskud har der til.

Jeg tog en beroligende pille og gik tidligt i seng.
   Og jeg sov længe.

Jeg vågnede op, stadig med trykken for ørene, men dog alligevel lettet over, at jeg har aflyst mine aftaler, så jeg har hele weekenden til at slappe af i.

Som altid holdt jeg morgenandagt med læsning i bibelen, og som altid kom Gud til mig med opbyggelige ord, der talte lige ind i min situation.

Han sagde
   'Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog' (2. Korintherbrev 2.14)

'Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej' (Markus 1.2)

Og jeg fik perspektiv på min særlig sensitivitet, som jeg har bedt og bedt Gud om at helbrede, hvilket ikke er sket.

Men morgenens ord fra Gud lød til mig

'For at jeg ikke skal blive hovmodig, blev der givet mig en torn i kødet. tre gange har jeg bedt Herren om, at den må blive taget fra mig, men han svarer 'Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed...Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk' (2. Korintherbrev 12. 7-10)

Mit ego tåler ikke at være magtesløs. Det kæmper en hård kamp for at være i kontrol og have al magten over mit liv. Mit ego vil kun fortælle de gode historier fra mit liv, om et liv i fuldkommen succes. Mit ego spiller Gud, og det kan slet ikke acceptere modgang og da slet ikke fiasko.
   Jeg ser, at mit ego slet ikke klæder mig, og jeg ser, at min torn i kødet hjælper mig til ydmyghed.

Tak Gud at jeg ikke er på de sociale medier, for mit ego vil optræde virkelig grimt der.

Et ordsprog lyder

'En god dag for egoet er en dårlig dag for sjælen'

Dette må jo betyde, at en dårlig dag for mit ego, må være en god dag for min sjæl.

Intet er smukkere end et ydmygt menneske.

Jeg vil søge at bære min smerte med glæde, i troen på at alt virker til gode for mig, som Gud har sagt.

Jeg hørte engang en sige
   'Gud er mere interesseret i at forme dig som menneske, end om du har det godt lige nu og her'

Gud, hjælp mig at bære min byrde

Hjælp mig igennem min opgave

Må jeg altid takke dig, velvidende om, at det er dig, der giver evner, styrke og kraft. Jeg har absolut intet at være stolt af eller tage æren for.
   Må du leve igennem mig, og må jeg selv, og mit ego, blive mindre og mindre

Giv mig at acceptere min sensitivitet i dette nu, velvidende om, at den også er en del af din plan for mig. Må min smerte og mine prøvelser forme mig til det menneske, du ønsker, at jeg skal være.