Det er slut, og Gert tager videre.
Det er gråd men glæde fordi han vidste så meget om bevidsthed og har levet et flot liv.
Vi drikker hans skål idag, sammen med hans enke og familie og venner, og kører næsten som var vi en hellig karavane videre til København til mit barnebarn Theos navngivningsfest blot to timer senere.
Kan ikke rumme dette store spændingsfelt, liv og død så tæt på, jeg har det som en rockmusiker der må tage syre for at gå på scenen.
Brænder mit lys i begge ender for at holde mig ren, klar og nogenlunde beredt som en spejder og nogenlunde rask, hvad min ADD og min bipolaritet ikke gider unde mig i længden alligevel.
Alligevel vil jeg ikke skuffe Theo. Jeg vil være i rimelig god balance og humør og har taget mine vitaminpiller og spist otte gulerødder fordi vi skal have usund pizza til navngivnings festen.