Det var sammen med dig for længe siden,
mysteriet blev spundet ind
i min skæbnes linje.
For dem,
var jeg et billede.
De så mig aldrig i live.
Sommer, du var min gamle veninde,
vi kunne være sammen i varmen under solen,
vi kunne nyde blomsterne,
vi kunne gå,
vi kunne blive,
vi kunne alt og leve
i handling og i vores egne tanker.
Foråret vil snart til at vække dig igen.
Jeg ville ønske,
du kunne hjælpe mig.
Jeg ville ønske,
vi sammen kunne puffe dem op,
de ældgamle forbrydere,
og se dem forsvinde ud
til de kolde sten i universet.
Jeg er jo ikke Gud.
Jeg forstår det ikke.
Hvad skal man gøre,
når man er så afmægtig
og handlingslammet i tvivl.
Jeg beder dig,
kunne du blive min gamle veninde igen,
kunne du hjælpe mig,
så jeg kan se mig selv
for deres løgnagtige svindel og ondskab.
Du sover så længe,
hvad drømmer du mon om.
Vores blomster skal samle bierne igen
og give smukke hjem til mange sommerfugle,
vi har lov at leve ligesom andre liv,
se mig.
Se mig nu,
jeg beder dig.
Se mig før det er for sent,
bliv min
veninde igen.