Tåget morgen, tåget sind
Jeg ser ud, tanker ser ind
Tykt slør, gemte skygger
Bag flimrer håbets lygter
En tung dis tynger sindet
Gåsehuden pryder skinnet
Luft fryser i kuldens greb
Det nederdrægtige kneb
Tåget hoved, livet er tåget
Min verden synes broget
Tanker slører alle sanser
Som et utilsigtet panser
Jeg ser ud, men ser intet
Kun gråtoner som ventet
Mørk poesi til mine digte
Ingen håb eller lys i sigte
Tågen vil kvæle min sjæl
Men var fortabt alligevel
Intet kan ophæve tågen
Tanker holder mig vågen