Åbne vidder skyerne poserede på himlen.
   Lily i flossede cowboybukser banker skyerne på plads, de er dækket af et lagen. Det blæser i vinden der får fat på en tørresnor. Lily synger vuggesange, hvor det bortgangne, det farlige og det elskelige forvandles til rigdom. Lily reciterer også indkøbslister med en melodi i hovedet for at huske varerne bedre:

Lammekroner
   bønner
   Jersey-kartofler
   ost
   kuvertbrød

Mellem vuggesang og indkøbsliste får hun hele tre sygdomsfornemmelser: En lungebetændelse, en halsbetændelse og terminal cancer.

*

Lilys stemme flyder gennem herskabslejlighedens mange døre, de utallige værelser, med et tørklæde rundt om hovedet ligesom en glamourøs filmstjerne. Hun finder det vanskeligt bare at være glad. Hendes skræk derimod kan trænge ind i de hvideste, blødeste, længste skyer som ellers kun består af perler og gamle klenodier. I Lilys klare momenter går hun i kolde, små, røde, stjernebestrøede sko. Hun har besluttet sig for at gå til verdens ende i høje hæle. En digter bliver nødt til at amputere sig selv: Klip en hæl, klip en tå. Lily strækker sin hånd hen mod kæresten, mens han læser avis. Hvad der om lidt bliver sagt kommer som lyn fra en klar himmel.

*

Lily ryster, Lily siger, Lily surmuler. Men hvor er Lily? Lily har ikke en realitetssans i livet. Det er han helt sikker på. Han er nemlig både lægen og kæresten. Han kommer med te til hende. Holder hendes hånd i biografen. Køber påskeliljer i april. Men Lily er dybt deprimeret. Tænderne på vej ud af øjenhulerne. Under værelset mod gaden står et brunt træ under vinduet og lytter opmærksomt til deres skænderi. "Du finder hende aldrig", hvisker træet. "Lily findes ikke." Vinden rasler i bladene på dette træ.