Det føltes som om at huset har stået der altid, engang med et vigtigt formål at forfølge. Nu er det forladt, glemt og nærmest fordærvet af naturen.
Huset ser ud som om det er klar til at falde sammen hvert minut det skulle være, men dog er der noget indbydende ved det, den bare turkise trappe der leder op til den 2. sal.
Det er som et dukkehus, skåret over på midten for at have adgang til dets historie.
Blomster og ukrudt vokser livligt op gennem gulvbrædderne, og tagrenden er blevet hjem for ukrudt og nedfaldne blade.
Graffiti overtegner de blålige fliser, som måske engang tilhørte en del af et køkken eller bad.
Jeg ved at huset vil falde sammen om mig sekundet jeg går ind, men det er så fortryllende, som om man kan se dets historie for sine egne øjne. Det er så øde og forladt, overtaget af naturen, som generobrer sit land, og huset lader det. Jeg kan se en hel verden i det nedlagte hus, så gammelt dog forfærdelig smukt.