Jeg vil jo bare sprede smil og glæde
og hygge om børn og børnebørn.
I stedet ender jeg med at græde
over livets trælse tørn.
Det er så let at blive misforstået,
når man kun er en gammel heks.
Når jeg ser hvor hurtigt årene er gået.
Kan det gøre mig helt perpleks.
Gamle bliver ikke regnet for noget.
Det har jeg mærket på min krop.
Selv af egne børn bliver man forsmået
måske er livet og lykken kun et flop.
Men alligevel er jeg nu glad i låget
for ingen kan rykke ved tidens gang.
Selvom jeg også kan blive lettere omtåget
Elsker jeg stadig gang på gang.