Et cigaretskod på måtten foran døren byder velkommen. Shit. Låser aldrig, når hun bare skal til vaskekælderen. Det er jo ligesom i samme bygning. Klapper på lommerne, men ingen nøgler der. Så de må ligge inde på køkkenbordet. Hun tager ned i håndtaget. Der har ganske rigtigt været fri adgang til lejligheden de sidste 10 minutters tid. Kender hun nogle, der ryger? Lader døren stå på klem og stopper i entreen. "Hallo, er her nogen?" Her lugter faktisk svagt af røg... Hvorfor råbte hun dog? Det kan jo være hun er med i en gemmeleg. Tænder ikke lyset. Døren til køkkenet er ikke helt trukket helt til, men lyset derude ser ud til at være slukket. Skal hun snuppe nøglerne og skynde sig væk? Der er lukket både til soveværelset og badeværelset. Tjekker klokken. 23.53. Sætter mobilen på lydløs og stopper den i lommen uden at slippe den. Naboen er vist på weekend og underboen er mere end halvdøv. Hånden om mobilen går næsten i krampe. Er det ikke vand der løber? Jo, der er en tydelig rislen. Så bliver det stoppet. Ikke en lyd. Skyggen på badeværelsesdøren under håndtaget flytter sig i takt med at det trykkes ned, døren åbnes og lys langsomt trænger ud i den mørke gang.
   "Hej". Den stemme kender hun fra barndommen. Hun kigger ham lige op i ansigtet. Han smiler et smil, hvor især den ene mundvig vender opad. Præcis på samme måde som han smilede, hvis han vandt over hende i skak, da de var børn. Storebror Tim. Hun overvejer at kyle mobilen i hovedet på ham. "Hvad fanden laver du her?" Hun kan selv høre, hvor adrenalinpåvirket hendes stemme lyder. "Døren stod åben". Nu er begge mundvige trukket op.