Jeg får ned til mindste detalje, hvad jeg beder om.

Jeg havde forestillet mig et lille bord, jeg gerne ville have. Jeg så for mig, hvordan det skulle se ud. Et fint gammelt, lille bord.

Jeg gav slip på ethvert ønske i tillid til at det ville komme i rette tid.

Så i dag ankom bordet. Præcist som jeg havde forestillet mig. Det stod der på gaden og sagde til mig 'Her er jeg som du har bedt om. Ta' mig'

Jeg blev glad, og sammen gik vi hjem.

For nogle år tilbage havde jeg en kæreste. Han kom altid hjem med gaver til mig, som han havde klunset. Jeg blev så glad. Overraskelsen var stor, da jeg aldrig kunne regne ud, hvad han ville give mig.

Jeg fik øjnene op for selv at klunse, og der begyndte at komme gaver på min vej.
Hvilken sjov leg, tænkte jeg.

Jeg sagde til Gud, at jeg gerne ville have en gave hver dag. Og jeg fik det. Jeg første på ugentlig basis regnskab med Gud.

Og jeg fik tanken -
Gud, jeg vil gerne, at alt i mit hjem skal være kluns eller gaver.

Jeg fik øjnene op for, at man på genbrugspladsen kan give og tage ting.
Der begyndte at gå sport i den, så oftest som muligt at gå på opdagelse i genbrugspladser.
Og glæden og overraskelsesmomenterne var store, som jeg fyldte poserne med fine ting.

Langsom begyndte jeg at give de ting væk, som jeg havde købt.

Det første jeg gav væk var nogle fine glas med guldkant.

Nu er årene gået, og jeg kiggede mig rundt i mit skønne hjem en dag, og tænkte, at nu var alt kluns eller gaver, lige på nær et skab og min ovn.
Jeg sagde Gud tak.

På denne dag, da jeg tænkte, at nu havde jeg ikke brug for flere ting, mente Gud alligevel, at jeg skulle have en afsluttende, symbolsk gave på denne leg, der havde stået på i årevis -

Så jeg klunsede nogle glas med guldkant, som de glas, der var det første, jeg startede med at give væk.

Tak Gud for en sjov leg. Tak for gaver, overraskelser.
Tak for skønhed og dejlighed i mit hjem. Tak at her oser af god energi og hyggelige minder