4Røde lamper
Du skulle have sagt! · Hvem du var · Hvad du var i stand til · Hvem du ... [...]
Digte · bedrag
6 måneder, 8 dage siden
2Brunch
Der måtte være æg et sted. For fanden. · Hun ville blive rasende, h... [...]
Noveller · udvikling
6 måneder, 22 dage siden
1De ensomste
Over de sorte paraplyer svævede de ned gennem de tætte skyer, med... [...]
Kortprosa · moderne samfund
6 måneder, 22 dage siden
4Din kraft
Du kender det nok · Det lille øjeblik · hvor alting centrerer energie... [...]
Digte · tro
1 år, 9 måneder siden
4Nu er du næsten stor
Nu er du stor · sidder under dynen · kigger lidt surt · ser smilet i di... [...]
Digte · tryghed, forandring
2 år siden
3Hey, er Du dum?
Hey er Du Dum? · Store fede slantedaskere · svimler rundt i din hjern... [...]
Digte · overlevelse
2 år siden
4Skindet bedrager
- Skindet bedrager · lader verden bløde · som et åbent sår · Kan snigmo... [...]
Digte · magtudøvelse
2 år siden

Puls: 14,1

Publiceret: 0
Afgivet: 6
Modtaget: 1
Camilla Morpheus (f. 1975)
Ganesh, visdommens, intelligensens og undervisningens gud, hænger hjemme på væggen til højre for min arbejdsplads i stuen. Bordet er skrigende rødt, og de få steder hvor malingen er krakeleret, fortælles der blot om de mange kruseduller, der gennem tiden skulle have samlet sig til en storm af ord, der valgte at forblive tavse.
   Foran mig, når jeg kigger over mod vinduet, står Thorvaldsens Kristusfigur med åbne arme. Han vender sig ind mod mig, medens jeg kigger ud mod skyerne, markerne og de grønne træer. Det er den Kristus, der giver dig følelsen af at være tryg i verden, og får dig til at føle dig velkommen. For du er velkommen!
   Medens jeg drejer blikket, får jeg øje på Kobraen, der med sit store hoved og den hvislende tunge altid har haft så vældig meget at fortælle. Hun beskytter alle, der sætter sin fod i dette rum...og Buddha, ja Ham er jeg så begejstret for. Han er altid glad og parat til at holde et tændt stearinlys, der kan blafre stille i mørket og vise vejen ud.
   Hele den ene væg er overmalet med farverige børnemalerier, hvor Thors Hammer slår gnister medens vi sover. Der er også heste, hjerter, en kanin der hopper afsted med sin taske, eller måske en stjålen taske over skulderen, hvem ved? Sjove billeder, der alle bærer vidne om ét barns tankeverden.
   Når du kommer ind gennem hoveddøren, skal du gå gennem entreén og tage de 13 trappetrin op. Heroppe på første sal åbner rummet sig, og du vil stå badet i lys. Du vil være tættere på himlen end nogensinde før, men du vil ikke kunne høre englene synge. Synger de mon endnu?
   Du kan sætte dig ved skrivebordet lige til venstre for trappen, hvis du er træt.
   Smid stængerne op, men gør det forsigtigt, for det vakler lidt på sit ene ben, og kan nemt knække af. Skruerne i væggen holder sig ikke så godt, som da de var friske og unge. De er trætte. Måske ligesom dig?
   Det skal du bare blæse på! Du er velkommen ved mit bord, og skulle du få lyst, så skriv endelig. Skriv til du segner!
   Til venstre på bordet står et lille blækhus og en pen. Lad pennen danse og hoppe, ligesom en hest kan hoppe og springe. Men først og fremmest, gør dig det behageligt. Lyt til stilheden. Den er stor og har altid et svar at bringe. Ærgerligt, at stilheden kan larme så højt.
   Klokken under bordet virker kun i ny og næ, men hvis den virker, så tryk tre gange, så skal du bare se løjer. Alle historierne vil springe frem og blive levende. Ganesh vil tale, Kristus vil favne, Kobraen vil danse. Ja, du vil sikkert komme til at le. Kald på Buddha, så er lyset dit.
   Men det er længe siden klokken har ringet. Alting er dødt, og støvet har lagt sig som en tyk dyne over livet. Tiden er borte, MEN DU ER VELKOMMEN! så tag endelig plads.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/07-2020 11:37 af Camilla Morpheus (Morpheus) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 497 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.