Jeg nyder dagens sidste sol
ved vinduet i en stol.
En virus har givet de syge fri,
de "hygger" sig og har tid.
På mit arbejde skaber det splid,
hvis de har mangel på pli
og poster hygge i forårstid.
Raske bliver sendt hjem,
hvor de arbejder for dem selv.
Sundhedssystemet får aldrig fri,
da de er blevet sendt i krig
mod noget usynligt og farligt,
der har sendt syge i isolation.
De hårdest ramte er på intensiv,
måske den sidste station
i senge på et stort hospital,
hvor hvide lagner
er spændt ud over landet
som på senge på et hotel.
Det knirker i de rustne grene
i landskaber af feber og angst.
Der står en seng på et hospital,
hvor dagen lægges til ro,
medens vi venter på,
at fjenden holder op med at gro.