Jeg ser hende på en dag, varm som rav
Hendes stemme er smaragd
som morgendukket sommergræs
I hendes øjne af safir
ser jeg det brusende hav
der skummer på min strand
I hendes hår af rubin
ser jeg vulkanens væske
der, som kærlighedens rose
prikker mit hjerte
Hun smiler som en diamant
og jeg rammes af snestormen
der langsomt sner mig inde
til kun hende og jeg
er afskåret fra verden
Hendes fregner er citrin
som efterårets blade
der dækker min have
hvert et græsstrå
som forelskelsens varme dyne
Hun er min pose af ædelsten
godt bundet fast i toppen
så jeg ikke spilder
Hver en sten
uerstattelig