Du har fanget regnbuens lys
I dine øjne, som to frosne dråber,
Der stråler i det kolde mørkes gys,
Mens jeg står, halvsovende, og måber.
Alt dette i øjets oval,
Dit mørke univers, en usleben opal.
De glitrer og er glimmer,
Som nattens sølvspændte bue,
Og i dem jeg forsvinder,
Beruset på din hornhindes drue.
Alt dette i øjets oval,
Dit mørke univers, en usleben opal.
Du leder mig gennem de vindblæste skove,
Mod strandens perlemorsfarvede konkylier,
Til stedet vi aldrig behøver at sove,
Og til lyden fra havfugle, der hyler,
Forvandlet til sang fra nattens nattergal,
Der, vil jeg lægge min ånd i din hånd
Til synet af månens sølvsandal,
Der har betrådt havets natlige bånd.
Du peger på en fjern ø,
Hvor dit hjerte banker,
Og der vil jeg kaste anker,
For at finde den røde frosne sø.
Jeg kysser dit hjerte,
Mens du danser i kjolen,
Til rødmen fra morgensolen,
Og lindrer din smerte.
Alt dette i øjets oval,
Dit smukke univers, en sleben opal.