Jeg husker små glimt af ham fra skolegården
igennem årene, så jeg ofte stilhed og storm
når han havde tårer i øjnene eller smil på læben
måske ville skæbnen jeg skulle være fluen på væggen
Jeg husker hans mor legede med ham med varme og glæde
da han var et barn, selv når de var et fremmed sted
små lege når alle de andre voksne var ligeglade
og så sig fritaget, istedet havde travlt som en bistad
Forældrene skulle skilles, nyt hus og alt stod klart
han skulle bo hos far, livet gik imod en ny start
han fortalte mig, at hans mor havde en ny familie
at han fik valget, men det var hans far der fik sin vilje
Årene gik og han mistede kontakten til sin mor
alle de år, intet ord, hun forsvandt uden spor
livet gik videre, min ven groede dybe rødder
med nye stedmødre og lyden af baby fødder
Han voksede op og fortalte mig at han hadede hende
den glade kvinde jeg huskede i mit svage minde
hun havde forladt ham og fortjente ingen tanke
så indebrændt at han ikke ville snakke om dengang
Det fortalte han, da hun blev indlagt på hospitalet
og han fik at vide hvad hun fejlede af personalet
selv hans far besøgte hende inden hun gik bort
men min ven stod hårdt på hun ikke engang fortjente et kort
Hendes begravelse var eftersigende fattig på mennesker
dem der kom, var de få hun skyldte nogle tjenester
min vens far havde givet min ven en kasse med ragelse
som var alt min vens far havde efter hendes begravelse
I kassen var en masse breve som faren havde gemt
fordi han havde tænkt at de ville forvirre min ven
breve hvor der stod hvor meget hun savnede sin dreng
og de lege de legede, de gange faren var for streng
Jeg hjalp min ven med mere end jeg regnede med
da han spurgte om jeg ville hjælpe med at tømme en lejlighed
et tomt værelse, med en lille seng og et billede på væggen
af min ven med sin mor og et kæmpe smil på læben