En solstråle havde snydt sig forbi sprækken i viskestykket og skabt en tynd, afgrænset kile i bunden af buret. Den smalle stråle afslørede ikke tremmerne omkring mig, og i et kort glimt fløj mine tanker tilbage til en lys, tidlig morgen- i en anden tid, et andet sted. Solens stråler legede med den lille klump sølvpapir, der stadig lå på bunden af buret. Det var mindst en uge siden, der sidst havde været nogen og skifte vand og tømme ud. Maden var for længst spist og det gamle vand i plasticbærret, var sikkert årsag til min kvalme mave.
   Døren til værelset gik op og tunge skridt bevægede sig hen over gulvet. Skufferne blev åbnet- alle skufferne, - hurtigt, hårdt. Noget ramte gulvet, var det indholdet der blev tømt ud? Jeg forsøgte at kigge ud gennem sprækken i viskestykke, men kunne kun skimte en del af sofabordet med de fyldte askebægere og tomme flasker.
   Der blev stille.
   Pludselig røg jeg over i tremmerne og ned på bunden af buret. Viskestykket blev revet af og da jeg fik vendte mig om, så jeg direkte ind i et brugt, rødmosset ansigt.
   " Hvad satan lille fyr, sidder du der helt alene og passer på varerne?" De store hænder fik fumlet lågen op og en hånd blev presset gennem burets lille åbning, hvor den samlede den gyldne pakke fra bunden op. Hænderne rystede, da de langsomt foldede det skinnende sølvpapir ud. Hvidt pulver kom til syne, pakken blev omhyggeligt lukket igen og lagt i brystlommen. Det rødmossede ansigt blev igen stukket helt hen til tremmerne. En voldsom fornemmelse af, at mit hjerte var på vej ud af mit bryst slog mig og jeg kunne ikke få et pib frem.

"Nå lille fyr- Arne har sgu ikke passet dig så godt på det sidste. Jeg tror, du trænger til en lille springtur"
   Han løftede buret over i vindueskarmen. Lågen stod stadig åben.

"Ja kom så da lille fyr- afsted med sig"

Jeg baskede febrilsk med vingerne, ramte lågen og fløj igennem, inden han kunne nå at ombestemme sig. Himlen åbnede sig over mig og jeg steg op mod det uendelige blå.
   Var det lyden af en gal kat, der nåede mig oppe i uendeligheden?
   Jeg fløj og vendte mig aldrig om.